Velkommen
til min blog, hvor jeg glæder mig rigtig meget til at besvare jeres spørgsmål,
ligesom jeg ser frem til frugtbar, faglig og naturpolitisk dialog.
Når
jeg som ét af mine udtryk i denne nødvendige valgkamp går ind for: ”mere vi –
og mindre jeg”, så skyldes det naturligvis, at jeg finder det vigtigt at styrke
sammenholdet og solidariteten i Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Vi
skal blive bedre til at lære at stå sammen og bruge hinanden som gode
holdspillere eller evt. koordinerede individualister – i vores fælles kamp for
landskaberne, naturen og miljøet.
Vi
bør for eksempel fortsat spørge os selv, om det altid er det bedste for DN, at kun
ganske få personer fra centralt hold normalt står bag DN´s budskaber til medierne.
Jeg
tror, at vi ville få et stærkere og mere engagerende DN, hvis vi fungerede med
et bredere hold – samt accepterede kvalificerede, individualistiske
præstationer i den fælles sags tjeneste.
Et
eksempel:
For
en uge siden informerede fødevareminister Mette Gjerskov i Jyllands-Posten om,
at nu ville hun med nye regler i høring give danskerne fri adgang til de 10
meter brede dyrkningsfri randzoner omkring 25 000 km vandløb og søer.
Ministeren
skrev også, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti tidligere havde
vedtaget en særregel, der ikke gav adgang til de nye randzoner ved vandløb og
søer.
Jeg
har gjort mig til talsmand for, at DN tager naturens parti – og skal være
uafhængig af partipolitik.
Personligt
undrede jeg mig over, at den nye minister ville gøre adgang og naturens
følsomhed til et partipolitisk emne.
Og
jeg ventede spændt på omverdenens reaktioner på, at den nye regering nu således
i et snuptag og uden problematisering åbnede for fri adgang til søbredder og
vandløbsbredder.
Naturtyper,
der flere steder i Danmark er blandt de biologisk set mest følsomme og sårbare for
bl. a. mange ynglefugle, odder og især mindre arter af pattedyr. Derfor har der
også altid i NBL´s adgangsbekendtgørelse (§§ 8 & 19) været et totalt forbud
året rundt mod offentlighedens færdsel og ophold i rørskov, der vokser op
sådanne steder.
Protesterne
udeblev heller ikke. Og flere læserbreve spurgte til, hvorfor DN og andre
grønne organisationer ikke gik til forsvar for naturen?
I
dagens udgave i Jyllands-Posten, 16. februar, kommer så nu endelig et fælles
svar (som kom de fra Rip, Rap og Rup) fra henholdsvis DN´s, Dansk Ornitologisk
Forenings og Friluftsrådets direktører, der forsikrer omverdenen om, at de nye
regler slet ingen problemer indebærer for naturværdierne.
I
dette konkrete eksempel synes jeg, at det er ærgerligt, at vi IKKE fra DN´s
side, både som landets største, grønne organisation og under henvisning til, at
vi altid sætter beskyttelsen over benyttelsen giver udtryk for en mere nuanceret
og selvstændig holdning til de nye regler, hvor vi bl. a. burde tage højde for
Natura 2000 områder og andre særligt sårbare områder.
Også
fordi netop diskussionen om publikums adgang ved vandløb for en del år siden i
Forretningsudvalget (FU) nærmest konkluderedes med, at DN ikke kunne gå ind for
en generel adgang til vandløbenes bredder, men snarere burde basere evt. øget
adgang på konkrete vurderinger af de specifikke vandløbs sårbarhed.
Afsluttende
er jeg af den personlige opfattelse, at Fødevareministerens høringsudkast om de
dyrkningsfri randzoner er for vigtigt til alene at blive behandlet af
sekretariatet og præsidenten.
Det
burde forelægges og behandles af FU – i det mindste i en elektronisk høring –
inden DN senest 24. februar afgiver sit høringssvar til fødevareministeriet.
Altså
endnu engang ser jeg behov for ”mere vi – og mindre jeg”.
Poul Hald
Poul Hald
Opslag
Kære Poul!
SvarSletNår man læser jeres præsentationer, er det svært at se store holdningsforskelle!
På hvilke punkter adskille dine holdninger og politik omkring natur og miljø sig fra de 2 andre kandidater?
Venlig hilsen
Poul Evald
Albertslund
Kære Poul Ewald !
SvarSletDa du er en erfaren debattør, kan jeg godt blive lidt bekymret over, at du ikke straks kan se, at jeg i hvert fald på følgende punkter (og der er vist flere) har lidt andre visioner og mål end Ella Maria og Michael.
Min første vurdering er, at DN aldrig før har haft et så stort og dyrt et sekretariat – uden at vores nationale faglighed markant er løftet.
Den nye afdelingsundersøgelse understreger til gengæld behov for hjælp derude.
Derfor skal sekretariatets ressourcer i Masnedøgade efter analyse og diskussion gradvist omfordeles og udnyttes bedre ude i afdelingerne.
Min anden vurdering er, at en fuldtidslønnet præsident også bør være en bestyrelsesformand, der ikke blot en enkelt formiddag, men mere af arbejdsugen virker som forretningsudvalgets og repræsentantskabets tovholder i sekretariatet. Samt desuden besøger og inspirerer afdelingerne, og tager jeres forslag med tilbage.
Min tredje vurdering er, at medlemstallet igen skal stige.
DN har de sidste 32 år aldrig haft så lavt et medlemstal som nu - hvor samfundet i høj grad har brug for et både bredere og mere slagkraftigt DN.
Medlemstallet er mere end halveret siden 1988, hvor det var godt 273.000 medlemmer, nu har vi ca. 132.000.
Ved en revitalisering af arbejdet i afdelingerne vil jeg medvirke til, at vi igen kommer over 200.000 medlemmer.
Michaels mål er til sammenligning 150.000 medlemmer.
Ella Maria mener, at vi blot skal være over de 95.000 medlemmer.
Idet vi alene fortsat skal være den største danske, grønne NGO. På andenpladsen ligger Danmarks Jægerforbund, der har medlemsfremgang og det ovennævnte antal medlemmer.
Mon ikke det er nok for denne gang. Kender jeg dig ret, Poul Ewald, så kommer du nok igen. Og du skal være velkommen …
Mvh.
Poul
Kære Poul Evald !
SvarSletSom du sikkert ved, så har jeg i Aage V. Jensens Fonde et arbejde som rådgivende biolog, der naturligvis også skal passes.
Selv om det i dagens råkolde vejr – hvor hjortevildtet og alt det andet dyreliv sparer på kalorierne - stort set kun er skovningsmaskinerne, der fungerer som altid.
Som følge af afbrydelsen kom første del af mit svar til dig udelukkende til at handle om vurderingerne af behovet for justeringer af især det organisatoriske arbejde i DN.
Nu er jeg tilbage – og i anden del får du et par vurderinger om landskaber, natur og miljø. Men der er der mere at vende tilbage til.
Som du måske ved, så var jeg hovedmanden bag bogen ”Fremtidens Natur i Danmark” fra 2004, hvor vi i DN introducerede konceptet om det store og sammenhængende, grønne naturnetværk .
Dette arbejde blev rigtig flot videreført af DN afdelinger i mange kommuner.
Nu er tiden efter min vurdering kommet til, at vi DN – især på basis af afdelingernes indsigt - leverer vores bidrag til Naturplan Danmark med udpegning af mere ambitiøse og fremtidssikre landskabelige helheder, hvori flora og fauna kan spredes og trives.
På baggrund af min opvækst som skovfogedsøn og en mange års arbejde som biolog ved skovenes planlægning og administration har jeg længe ærgret mig over, at DN for længe har haft en alt for svag og usammenhængende skovpolitik.
Efter min vurdering burde vi inden for DN´s egne rammer nedsætte en særlig sagkyndig ad hoc arbejdsgruppe, der på landsplan og praktisk funderet kan medvirke til, at DN får en mere ambitiøs og sammenhægende skovpolitik, så beskyttelsen af skov-naturen i Danmark kommer højere på dagsordenen.
De marine områder venter jeg med til en anden gang, men der venter virkelig store udfordringer – men også muligheder for gevinster.
Mvh.
Poul
Kære Poul!
SvarSletTak for dit meget uddybende svar!
Vi er helt enige om, at det er afgørende, at DN skal skærpe sin profil ssom naturorganisation og blive mere selvbevidst og mindre beskeden.
Venlig hilsen
Poul Evald
Kære Poul
SvarSletDet er min opfattelse, at du har fuldstændigt ret i det særdeles vigtige - nemlig at fagligheden fremadrettet bør stå højere end populistiske og politiske hensyn.
Det er også godt, at du går ind for at foreningens medlemmer fremadrettet bør trække mere på samme hammel. Samarbejde er nu engang en væsentlig forudsætning for at kunne varetage mange forskelligtartede natur- og landskabsinteresser i et stadigt mere polariseret samfund.
Jeg ser meget fortrøstningsfuldt frem til, at du kan forene disse vigtige elementer i dit kandidatur.
Du må gerne uddybe, hvorledes du ser på de "opløsningstendenser", som kan blive en mulig konsekvens af, at visse populistiske særstandpunkter i naturforvaltningen vinder indpas.
Kære Henrik Svanholm !
SvarSletTak for din tiltro til at jeg som ny landsformand i DN vil kunne medvirke til at styrke fagligheden og en naturpolitisk linie, der ikke er afhængig af partipolitik.
Det glæder mig også, at du er enig i vigtigheden af, at vi i højere grad på alle niveauer i DN skal basere os på ”mere vi – og mindre jeg”.
Vi skal således blive bedre til at give hinanden ansvar, så vi tilsammen bliver et velkoordineret, bredere og stærkere hold.
I den sidste del af dit indlæg udtrykker du dig i så generelle vendinger, at jeg finder det vanskeligt at uddybe og svare konkret.
Men muligvis – og det kunne være nærliggende for dig- tænker på de yderligtgående synspunkter, der har været givet udtryk i et af DN´s netværk.
I så fald kan jeg forsikre dig om, at de stærke demokratiske kræfter, der gud ske lov altid har kendetegnet DN´s græsrødder, også fremover vil få mest mulig støtte fra Forretningsudvalget - og dermed også Sekretariatet.
Mvh.
Poul Hald
Hej PHM,
SvarSlethvordan - helt konkret - forestiller du dig, at DN kan nå op på 200.000 medlemmer?
Har du eksempler fra andre foreninger her i landet (eller i udlandet), som kan tjene som inspiration for en sådan satsning?
Hej Jørgen Bjerring !
SvarSletDet glæder mig, at du tager spørgsmålet op, fordi medlemstallet er så væsentligt både for DN´s indflydelse og økonomi.
Det forekommer mig realistisk igen at komme over 200.000 medlemmer, eftersom DN for 24 år siden havde 273.000 medlemmer. De kerneværdier i samfundet, som DN bør kæmpe for, er nemlig siden blevet endnu mere truet, men det skal helt anderledes synliggøres.
Peter Mellergaard fremstillede i efteråret en oversigt over medlemmernes procentiske andel af befolkningen i kommunerne. Den viste efter min vurdering, at der er et stort potentiale for medlemsfremgang.
Selv den lille og konstant fremgangsrige Dansk Ornitologisk forening (DOF), som jeg har været medlem af, siden jeg var 16 år, bruger i dag aktiv telefonhvervning.
Så det må vi i DN - som i de foregående årtier – også fortsætte med. Men vi skal blive bedre, mere nærværende og mere ansvarlige til det arbejde – uden det bliver horribelt dyrt. (Ebbe Kanneworf fortalte mig forleden om nogle totalt afskrækkende priser for medlemshvervning i Helsingør).
Siden afdelingsmøderne i efteråret har jeg gjort mig til talsmand for, at vi i langt højere grad som lønnede medlemshververe skal bruge lokale og og i DN´s arbejde solidt forankrede personer UDE i afdelingerne. Det kunne være studerende, efterlønnere eller pensionister.
Det vil virke langt bedre på et potentielt medlem at blive ringet op af en person, der måske taler lokal dialekt og i hvert fald er hjemmevant med lokale naturværdier og DN´s arbejde i kommunen.
Hidtil har et potentielt medlem i f. eks. en vestjysk kommune kunnet risikere at blive forsøgt hvervet af en ærke-københavner, der kun har haft en indstuderet remse at tilbyde.
Men selv om den nye fremgangsmåde lyder godt, skal den selvfølgelig løbes i gang.
Uden at gøre det hele for langt kan jeg tilføje, at Royal Society for Protection of Birds (RSBP) i UK for mig er et eksempel på en medlemsstærk, udenlandsk organisation, der både kan tiltrække og fastholde medlemmer.
Kære Poul Hald Mortensen!
SvarSletDet kan blive et historisk spændende valg, dog er intet afgjort på forhånd. Fronterne er ikke trukket særlig skarpt op!
Forskellen er groft sagt, at dine to konkurrenter spiller på følelserne - og du på det faglige saglige.
Hvorfor har du ikke som Michael Stoltze bredt et sikkerhedsnet ud under dig, således at vi i DN ikke risikerer at miste din store erfaring fra bl.a. Skov- og Naturstyrelsen og de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde ?
Hører jeg dig på filmen sige:
At du vil styrke lokalforeningerne, herunder deres betydning og indflydelse ude i lokalområderne ?
Hej Poul Hald, har du fremført dit forslag om, at lokalafdelingerne skal have tjansen med at skaffe nye medlemmer? (eventuelt som et forsøg i én eller flere aktive lokalforeninger).
SvarSlet- og hvis JA, hvilke personer/udvalg (præsident? direktør? FU?) i DN-ledelsen er modstandere af din idé, og hvorfor?
Kære Leo Bergsted Mortensen !
SvarSletDet glæder mig, at du har bemærket, at jeg hele tiden forsøger at være så konkret og opdateret som overhovedet muligt.
Vi kandidater kan simpelthen ikke være bekendt at forsøge at snakke udenom eller give spørgerne mangelfulde oplysninger eller data, som ikke er up to date.
Dermed være ikke sagt, at jeg ud over min naturvidenskabelige baggrund ikke også er et følelsesmenneske.
Ja, uden følelserne som indgang, var der vel ingen af os, der ville bruge så meget af vores fritid for DN ?
Når det gælder præsidentvalget, så har jeg aftalt med min arbejdsgiver, at HVIS jeg vinder valget, så fratræder jeg med øjeblikkelig virkning mit arbejde som biologen i Aage V. Jensens Fonde.
HVIS jeg skulle tabe, så fratræder jeg med øjeblikkelig virkning min position som vicepræsident og siger også farvel til alt mit tidligere fritidsarbejde i FU – for at lægge endnu flere kræfter i Aage V. Jensens Fonde.
Så kort sagt – så er det i forhold til FU enten vind eller forsvind.
Ja, du hørte rigtigt i den introducerende video !
DN´s lokale afdelinger ude i kommunerne er efter min mening det sande og jordnære fundament for den samlede forening, der vel at mærke SKAL være en national helhed.
I min vision om et stærkere og mere engagerende DN skal vi både arbejde for et fagligt styrket og effektivt sekretariat, men der skal også derfra tilføres afdelingerne flere faglige og arbejdsmæssige ressourcer. Afdelingerne bør også efterhånden blive langt mere synlige i lokalsamfundet som vagthunde og vejledere, men så sandelig også som inspiratorer og initiativtagere på det grønne område.
Hej Jørgen Bjerring !
SvarSletNej, du må endelig ikke se spøgelser.
Faktisk er mit forslag om at overføre en større del af medlemshvervningen til særligt egnede folk ude lokalafdelingerne så ny, at den dårligt nok er kommet i gang endnu.
Og jeg ved ikke af, at der er nogen som helst i hverken Sekretariatet eller FU, der modarbejder forsøget på denne alternative fremgangsmåde, som efter min mening fra starten skal udbredes til så mange afdelinger som muligt.
Men måske er der her i startfasen behov for, at afdelingerne kan være Sekretariatet behjælpelige med at finde frem til de mest interesserede og bedst kvalificerede personer. Og så må metoden ellers stimuleres og tilpasses, indtil den bliver den forventede succes.
Poul, jeg har særdeles stor respekt for din faglighed og dit engagement. Og jeg er selv naturnørd om en hals!
SvarSletJeg synes også, du er god til at gå i medierne, og synes det er trist, at DN ikke i højere grad bruger din kompetance. Jeg synes i øvrigt, at DN har mange gode og kompetente folk, både i den centrale organisation og lokalt, som man i langt højere grad burde benytte sig af, når man går offentsivt ud omkring både konkrete og mere principielle sager.
Men DN er en stor og mangfoldig organisation, hvor tingene også drejer sig om meget andet end præsidenten.
Præsidenten for DN har jo ikke - relativt set - magt som den amerikanske eller franske præsident.
Hvis vi tænker tilbage på David Rehling, der for nogle årtier siden trængte effektivt igennem i medierne, så er der jo sket en del ting siden.
Min oplevelse er, at man har søgt at styrke den valgte præsident - delvis på bekostning af den administrative leder, direktøren, og det kan jo udmærket, men dog alligevel nogle overvejelser værd.
Et præsidentskifte er dog en alvorlig sag og har stor betydning for organisationen. Men en præsident skal jo i høj grad spille sammen med organisationen og ikke mindst den øvrige ledelse, FU, og administrationen.
For at sige det ligeud:
Har den nuværende præsident gjort det så dårligt, at et præsidentskifte er berettiget?
Det er et åbent spørgsmål, jeg stiller her, og ikke et forudindtaget eller ledende!
Stor ros til DN for en meget professionel tilgang til præsidentvalget. Det er rigtig godt. Jeg har kun et enkelt spørgsmål lige nu: Med de nye bræmmer langs vandløbene snakker vi om etablering af omkring 600 kvadratkilometer ny natur. Hvis jeg nu påstår, at det er en ualmindelig dårlig prioritering at lægge 600 kvadratkilometer ny natur langs vore vandløb, hvad siger I så? Hvis DN nu havde argumenteret - sammen med landbruget - for, at der ville være langt større naturgevinster ved at udlægge udyrkede arealer på sandet, tør jord, så havde man haft en politisk vindersag. Ved at gå helhjertet ind for nogle bræmmer, hvis naturmæssige effekt i bedste fald bliver marginal, ender man i stedet som et halehæng til et inkompetent miljøministerium, som åbenlyst prioriterer biodiversitet meget lavt. Skal DN fortsat føre en "vi må tage, hvad vi kan få"-politik, hvor man siger ja tak, uanset om det er fornuftigt eller ej? Eller skal man benhårdt pege på, at der er bedre løsninger, som man eventuelt kan nå frem til i samarbejde med landets jordejere?
SvarSletKære Poul Evald !
SvarSletTak for dine pæne ord om min faglighed og engagement samt evner til at optræde i medierne. Det er jo slet ikke til at stå for! Lad mig kvittere med, at jeg er imponeret over din flid og aktivitet i de mange debat-fora og hjemmesider, hvori du optræder på internettet.
Optræden i medierne ligger naturligt og ligetil for mig.
Men du må også huske på, at jeg har erfaringer fra miljøministeriet, hvor jeg centralt medvirkede til opbygning af mange nye strukturer (f. eks. nye, økologiske feltstationer med mandskab og arbejdsprogrammer). Ting, der også skulle kommunikeres til omverdenen.
Sideløbende var jeg også faglig konsulent og medvirkende i TV-naturprogrammer for DR. Og for godt en halv snes år siden havde jeg fornøjelsen af at føje naturvejleder-efteruddannelsen til min erfaring.
Når det gælder kommunikation, er vi vist nogenlunde enige om, Poul Evald, at vi i DN i langt højere grad bør udnytte hele bredden af ekspertise og talent i både Forretningsudvalget og Sekretariatet. Og drejer det sig om lokale sager, så bør der som udgangspunkt trækkes mere på afdelingernes indsigt og paratviden. Også i forhold til kommunikation og medier tror jeg på ”mere vi – og mindre jeg”, hvis DN skal blive en stærkere og mere engagerende organisation.
Du giver mig også fornemmelse af, at vi vist begge er enige om, at præsidentens job med fordel for DN i højere grad bør drejes over mod den engagerede holdleders rolle, som både skal inspirere Afdelingerne og Forretningsudvalget samt være koordinerende tovholder til direktøren og Sekretariatet. Og lederen skal undgå mistillid og splittelse.
Da jeg er en stor tilhænger af en åben og ærlig stil, så vil jeg til dit sidste spørgsmål svare, at jeg er 100 % overbevist om, at jeg i de næste 3 år med jeres hjælp vil kunne medvirke til at udvikle et DN med større synlighed og gennemslagskraft, end vi har oplevet de sidste 6 år.
Kære Morten DD !
SvarSletVelkommen til dette valgforum – til dig, som vi ikke kender som foreningspolitiker i DN, men som den synlige naturformidler med de stærke meninger. Imidlertid håber jeg, at dit indlæg markerer indledningen til, at du stiller op som naturpolitiker i DN !
Ella Maria har allerede ganske udmærket på SIN blog beskrevet den miljøpolitiske forhistorie omkring de nye 10 meters randzoner på hidtil dyrket landbrugsjord omkring 25.000 km vandløb og søer her i landet. Derfor vil jeg ikke her gentage noget om de nye randzoners funktion som vandmiljøplantiltag.
Imidlertid vil jeg knytte en naturpolitisk kommentar til din ubesvarede påstand om, at ”- det er en ualmindelig dårlig prioritering at lægge 600 kvadratkilometer ny natur langs vore vandløb,- ?” Du siger, at der tværtimod ville være langt større naturgevinster på sandet tør jord.
Ud fra en mere holistisk tilgang til natur- og landskabsforvaltning mener jeg, at du har uret. Selvfølgelig skal vi sikre og bevare samt gerne genskabe tørre naturtyper, MEN de 10 meter brede randzoner på hver side af vandløbene har i et længere perspektiv utroligt mange kombinerede fordele for både vandløbenes fysiske udvikling, selve vandløbsnaturen samt den vandløbsnære natur.
Allerede med naturbeskyttelsesloven fra 1972 blev søer og vandløb som naturtyper generelt beskyttet mod ændringer i deres tilstand. Men specielt vandløbene har alligevel siden lidt af hårdhændet oprensning, nedstyrtet pløjejord og drænvand og landbrugets ustandselige krav om lavest mulig vandstand.
Med den nye – og i kraft af sin bredde effektive - bufferzone mellem natur og kultur kan vi nu endelig gøre os håb om mere naturligt fungerende vandløb.
Men lad os nu ikke straks også lægge helt nye trampestier, der hvor naturen for en gangs skyld får en chance for at genskabe både frodig biodiversitet og produktivitet.
Hej Poul. Tak for svaret! Du kommer nok til at vente med at se mig som foreningspolitiker - jeg synes, at jeg i forvejen ser rigeligt med kasketforvirring i vore kredse. ;-)
SvarSletJeg er helt med på, at vandløbene har været udsat for lidt af hvert, men alligevel er det jo ikke i vandmiljøet, at vi har set den største tilbagegang i biodiversiteten. Tværtimod er det jo gået dejligt frem for rigtig mange vandkræ i de seneste 30 år. Døgnflue- og slørvingearter breder sig, der er ørredyngel i rigeligt mål, og så finder man jo odderspor overalt (i Jylland).
Oppe på det tørre går det helt anderledes skidt. Og det er derfor, at jeg gerne så en prioritering. Hvis et "holistisk" frodigt højstaudesamfund langs åerne fremelskes på bekostning af den tørre natur, er det i mine øjne et selvmål.
Adgangen har du altså galt fat i. Det kommer ikke til at gå ud over noget som helst - på nær måske i egentlige rørskove.
Kære præsidentkandidat!
SvarSletJeg er meget optaget af, hvordan jagt influerer på naturen og andre menneskers mulighed for at opleve denne. Det sidste har jeg stor erfaring med fra mine daglige lange vandreture i et stort geografisk område.
Jeg tillader mig derfor at spørge dig:
1. Hvorledes vil du som præsident komme det store flertal af ikke-jægere i møde i deres ønsker om adgang til naturen og muligheden for at se levende dyr i landskabet?
2. Jægerne og jagtindustrien er meget velrepræsenterede i Vildtforvaltningsrådet. Mener du, at DN skal gøre op hermed?
3. Skal DN fortsat være part i Skydefugleforliget hvad angår fasaner og agerhøns helt frem til 2017? Eller vil du foreslå, at DN trækker sig allerede nu?
4. Hvorledes vil du imødekomme jagtkritikken fra Det Dyreetiske Råd?
5. Hvor mange anskudte dyr vil du tolerere i den danske natur?
6. Hvordan forholder du dig til den nedgang i biodiversitet, som jagt er ansvarlig for (forurenede andeskydesøer, udkonkurrering fra skydefugle, forgiftninger af rovfugle, ensartet beplantning for vildtet, mv.)?
7. DN er i VFR gået ind for at udvide jagttiden på råvildt til 1. februar. Hvorledes harmonerer dette med din fortolkning af DN’s jagtpolitik?
8. Hvordan forholder du dig til spørgsmålet om generelt jagtstop d. 31/12?
9. Kan du gå ind for tvungne, gentagne jagtprøver?
10. Vil du kæmpe for et afstandskrav på minimum 100 m til anden mands grund for afgivelse af skud?
11. Kan du støtte et krav om, at jagt kun kan foregå på større arealer end nu – fx arealer på mindst 50 ha? (På mindre arealer kunne der så i lighed med i Sverige indgås en fællesaftale om hvor meget hver især må skyde).
12. Mener du, at skumringsjagten bør afskaffes?
Mange hilsner
Annette Rosenmunthe
Hej Morten DD !
SvarSletDu kunne jo forsigtigt starte med at opstille til den lokale DN-afdelings bestyrelse i din hjemkommune, og se hvordan det går.
Vi er enige om, at vandløbene heldigvis har fået det bedre. Men spørg for eksempel erfarne Lauge, om ikke der er lang vej igen?
Bufferzonerne omkring vandløb og søer er vel ikke fremelsket på bekostning af den ”tørre” natur. De effektuerer snarere en længe overvejet ;-) samfundsmæssig planlægning, der er ca. 25 år forsinket.
Selvfølgelig skal vi også rette fokus og initiativer mod den tørre natur – og det har du selv så fremragende gjort. For mig var det en øjeåbner, da du i DR P1 fortalte om, hvor mange truede insekter i tørre naturtyper i Østjylland, der finder levesteder i ikke-retablerede råstofgrave. Anlæg der ellers hidtil pr. rutine er blevet retableret til landbrug.
Følsomheden af adgang i vådområder er vi åbenbart ikke helt enige om. Men det var med god grund, da planlæggerne og lovgiverne for mange år siden for publikum indførte et adgangsforbud året rundt (via via NBL´s adgangsbekendtgørelse) i al rørskov.
Kære Annette Illum Rosenmunthe !
SvarSletVelkommen her !
Lad mig indledningsvis slå fast:
AT DN`s jagtpolitik IKKE fastlægges af præsidenten, men af hovedbestyrelsen (FU) og eventuelt Repræsentantskabet.
AT DN´s jagtpolitik fra 2007 i 2012 står for en planlagt revision.
AT Miljøministeren i jagtspørgsmål baserer sig på rådgivning fra Vildtforvaltningsrådet (VFR), når et flertal i VFR står bag rådgivningen.
Det er på den baggrund, at mine svar skal læses.
(HER svares først på spørgsmål 1-6, eftersom bloggens format åbenbart ikke kan rumme alle 12 svar. Men de sidste 6 svar kommer snart herefter)
1.Personligt synes jeg, at de aktuelle regler for offentlighedens adgang i naturen, der blev udvidet for knap 10 år siden, er rimelige. Umiddelbart forekommer det urimeligt med en yderligere udvidet adgang til en natur, der aldrig har været så trængt som nu. Fra DN´s repræsentanter i de regionale hjortevildtgrupper hører jeg også om sympati for flere jagt- og forstyrrelsesfrie området på land, hvor hjortevildt kan opleves af alle. er.
2. Vildtforvaltningsrådet sammensættes af miljøministeren efter indstilling fra organisationerne. Det er næppe rimeligt, at DN skal forsøge at blande sig i, HVEM miljøministeren udpeger f. eks. fra Landbrug og Fødevarer eller Dansk Skovforening.
3. Hvis DN fortsat skal være en troværdig forhandlingspartner, skal vi vedstå det 10-årige forlig fra 2006. Forliget har medført lovgivningsmæssigt og administrativt arbejde samt økonomiske investeringer til de obligatoriske naturplaner. Eftersom forudsætningerne ikke er ændret, bør DN naturligvis holde sin del af en tidsbegrænset aftale.
4.Den væsentligste kritik fra Det Dyreetiske Råd gik på skydefugle. Den kritik bør imødekommes ved, at DN varsler sin opsigelse af skydefugleforliget, inden det udløber i 2017.
5.Personligt acceptere jeg ikke anskydninger, og mest muligt skal gøres for at forebygge dem. Det kan jægerne gøre mere ved.
6.Det virker måske lidt overdrevet, Annette, når du skriver, at jagt generelt er ansvarlig for nedgang i biodiversitet. Rent faktisk har interessen for gennem jagt at kunne høste af naturens overskud på flere ejendomme sikret bevarelse af f. eks. vådområder, enge og oprindelige løvtrækrat og andre småbiotoper. Men jeg er enig i, at der findes grelle eksempler på, hvordan masseudsætning af fasaner og gråænder har ødelagt natur. Udsætningsforliget retter op på det. Men der kan gøres mere.
Kære Annette Illum Rosenmunthe !
SvarSletHER følger så mine sidste 6 svar på dine spørgsmål 7-12, eftersom bloggens format åbenbart ikke kan rumme alle 12 svar. De første 6 svar på spørgsmål 1-6 kan læses ovenover)
7.Da DN accepterede 14 dages udvidelse af jagttiden på råvildt, var det i mine øjne en forsvarlig og mindre fravigelse fra DN´s jagtpolitik. Forsvarlig, fordi råvildtbestanden overalt i landet er i fremgang (jagttiden på kronvildt og dåvildt var forvejen indtil 31. januar). Fravigelsen skete, fordi det i VFR var modkravet til DN´s krav om mindre jagttid for bl. a. agerhøne og flere arter af dykænder.
8.Personligt er jeg tilhænger af, at jagtens høst og forstyrrelse af vildtet bør ophøre INDEN vinterens nåleøje for alvor starter efter 31. december. I VFR er det ikke muligt at samle flertal derfor.
9.Tvungne, gentagne jagtprøver vil højne jægernes dygtighed. Men så længe, der ikke er tvungne, gentagne køreprøver, er sagen næppe politisk moden. Hvis en jæger derimod gør sig skyldig i lovovertrædelser under jagt er kravet nærliggende.
10.Et generelt afstandskrav til nabogrund om 100 meter fri zone for afgivelse af skud er et DOF-ønske, som kan løse mange problemer – også ved reservater. Så det støtter jeg gerne. Også fordi jeg fik gennemført, at der skal være mindst 130 meter fra en skydestige / et skydetårn til naboskel. Men det bliver svært at vinde accept af de 100 meter generelt.
11.Personligt finder jeg det oplagt, at de nuværende grænser for jagt, der er 1 ha, hvis ejeren selv driver jagten, og 5 ha, hvis man lejer ud, skal justeres i opadgående retning.
12.I en årrække i Fredningsstyrelsen fik jeg presset Landbrugsministeriet til at, at den traditionelle 1½ times jagttid på andefugle i november og december (hvor det er buldermørkt 1 time henholdsvis før og efter solens op- og nedgang) blev skåret ned til 1 time. Traditionerne er stærke at kæmpe imod, men vi bør få fjernet / reduceret skumringsjagten, så jægerne kan se, hvilke arter de skyder på.
Poul Hald
SvarSletMener du at der er brug for at DN gør mere, for at få stoppet ødelæggelse af beskyttet natur i Danmark?
Peder Størup/Naturbeskyttelse.dk
Kære Poul Hald-Mortensen!
SvarSletTak for dine svar, som giver anledning til håb om uddybning:
Mener du virkeligt ikke, at forudsætningerne for Skydefugleforliget har ændret sig med oppløjningen af en stor del af brakken?
Du benytter ofte klichéen om, at jægerne (helt harmløst) høster af naturens overskud. Gør de nu også altid det? Hvem skal bestemme hvor mange dyr, der skal være i den danske natur? Hvordan kan den enkelte jæger overhovedet vurdere overskuddets størrelse?
Du skriver, at et afstandskrav på 100 m til naboskel er et DOF-ønske. Men er det ikke også et DN-ønske?
Kære Poul Hald-Mortensen!
SvarSletDet ser ud som om, at du mener, at hvis DN ikke kan opnå enighed med jægerflertallet i VFR, er der ingen grund til at promovere DN's jagtpolitik. Kan man ikke finde andre måder at fremme jagtpolitikken på?
Hvad vil du gøre, hvis anskydningsprocenterne ikke falder væsentligt og for alle arter? Er det tilstrækkeligt sprogligt at tage afstand fra den meget grove og alvorlige dyremishandling, som de repræsenterer?
Kære Annette Rosenmunthe
SvarSletMed al repekt for dine holdninger, så synes jeg, du har fået svar på dine spørgsmål til Poul Hald-Mortensen vedrørende DNs fremtidige jagtpolitik. Har man fulgt lidt med i de debatter, der føres i medierne vedrørende jagt, kan man kun beundre din vedholdende polimik vedrørende jagt, men det betyder også, at du er i stand til at køre enhver tråd af sporet. Der er mange andre sider af DNs virke, vi gerne vil have kandidaternes syn på.
Kære Thorkild Lund!
SvarSletHvem er du, at du tillader dig at blande dig i min debat? Er der spørgsmål, der ikke må stilles og emner, der ikke må berøres? Forhindrer jeg dig i at stille dine spørgsmål?
At jeg ønsker, at Poul Hald-Mortensen uddyber et par af mine spørgsmål er vel rimeligt- eller hvad? Jeg tror, at rigtig mange gerne vil have et indtryk af denne kandidats jagtinteresser, som i høj grad præger hans natursyn.
Kære Annette !
SvarSletIndledningsvis synes jeg, at du bruger en for hård tone over for den ellers så flinke, tidligere lokalkomitéformand Thorkild Lund. Han giver jo kun spontant udtryk for, hvad han og andre tænker.
Ja, forudsætningerne for skydefugleforliget er næppe ændret væsentligt med brakkens arealmæssige reduktion. Da alle parter i 2006, hvor forliget blev indgået, vidste, at brakarealet var en variabel størrelse, så bandt man netop biotopplanerne til at dække den procentiske andel (8 % af landbrugsarealet), som var gældende for brakken i 2006. De områder, som forliget tillader flere fasaner/agerhøns på, har således fået biotopplan-areal på nøjagtig de 8 % af pløjejorden, som brakjordsforpligtelsen dengang udgjorde.
Den fra jagtlærebøger og afhandlinger klassiske formulering om, at jagten alene bør høste af naturens overskud, baserer sig på, at især hurtigt reproducerende arter under rigelig tilstedeværelse af føde og forekomst af få predatorer (rovdyr) har et betydeligt årligt overskud af individer, der enten må udvandre eller dø af sult, hvis bestanden skal forblive konstant. Her kan jagten accepteres / tillades som en vikarierende dødsårsag.
Hvis arterne formerer sig langsomt eller lider under hårde vintre og mange predatorer, er der et mindre bestandsoverskud, måske slet intet eller direkte et tab. Så skal jagttrykket ideelt reduceres tilsvarende eller helt fjernes.
Hvor mange individer, der bør være en bestemt dyr i den danske natur, er bl. a. delvist fastlagt af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, der kræver at medlemslandene opretholder visse niveauer af fuglebestande. For mange vildtarter er det dog ikke nærmere fastlagt, hvor mange der bør være i Danmark. Men normalt tilstræbes opretholdt stabile bestande. Vildtforvaltningsrådet er – støttet af forskningsinstitutioner – med til at rådgive miljøministeren om disse spørgsmål.
Den enkelte jæger har selvfølgelig sjældent indsigt i at vurdere det evt. overskuds størrelse. Derfor er nationale eller regionale jagttider samt særfredninger nyttige redskaber i vildtforvaltningen.
Når jeg skrev, at forslaget om de 100 meter fra skel uden skudafgivelse er et DOF-ønske, så skete det for åbent og ærligt at tilskrive DOF (Hans Meltofte) den berettigede ære for forslaget. Selvfølgelig skal DN da forsøge at bakke forslaget op. Det burde du da ikke være i tvivl om ?
Det var netop centraladministrationens og Folketingets oprindelige mening med Vildtforvaltningsrådet, at det skulle være et rådgivnings- og forhandlingsforum forud for indstillingerne til Miljøministeren. Hvis DN ikke i VFR kan komme igennem med sin jagtpolitik, så afventer vi normalt tålmodigt, at nye muligheder opstår, da det er imod spillereglerne i VFR, hvis organisationerne bagom ryggen på VFR går til ministeren eller til medierne.
Netop anskydningsproblemerne er udsat for jævnligt til diskussion i VFR, og der sker en løbende overvågning af flere arter via forskningsinstitutioner. Og selvfølgelig må det få konsekvenser for jagtudøvelsens omfang eller form, hvis anskydningsfrekvensen bliver uacceptabel.
Når du så, kære Annette, afslutningsvis skriver, at "denne kandidats jagtinteresser - i høj grad præger præger hans natursyn."
Så bliver jeg atter engang bedrøvet på dine vegne.
Prøv at være bare lidt mere objektiv og fair !
Til Peder Størup/Naturbeskyttelse.dk
SvarSletKære Peder !
Ja, selvfølgelig er der behov for, at DN gør mere for beskyttet natur i Danmark. Men det er selvfølgelig også rigtig nemt for mig at sige.
Du var - så vidt jeg husker - ikke med ved det syddanske landsdelstræf i Middelfart, lørdag, den 19. november 2011. Men da påpegede jeg, at når det gjaldt naturen i de områder, der er generelt beskyttet efter § 3 i NBL, så er vores dages mistrøstige situation sammenlignelig med den forarmede skovtilstand, der i 1805 ført til den enevældige konges forordning om fredskov. En areal-reservation, der som bekendt i de følgende 200 år havde voldsom stor betydning for de danske landskabers udseende.
I det perspektiv foreslog jeg forsamlingen på det landsdelstræf, at DN burde gå ind for en fredskovslignende tinglysning af § 3 naturen, så hverken ejerne eller kommunerne kunne afvikle dem.
Forslaget fik et voldsomt bifald på mødet, og senere har vi på et FU-møde bedt Sekretariatet nærmere belyse de formelle og praktiske problemer.
Tænker du på den detaljeringsgrad landbrugsarealernes utallige markblokke er beskrevet og digitaliseret med henblik på EU-støtte, så forekommer visionen måske ikke helt urealistisk, selv om der er lang vej til målet.
Det må vist være nok for nu, men du må endelig vende tilbage.
Tak for svar Poul Hald,
SletForslaget om tinglysning har positive aspekter, men kan også være brolagt med økonomiske og juridiske problemer som kan blive en tidsrøver. Det kan engen eller overdrevet ikke bruge til meget i dette forår, hvor hundredevis af §3 arealer rammes af nye opdyrkninger.
Jeg efterlyser forslag og tiltag fra Dig, som for alvor vil flytte noget på dette område her og nu, og jeg vil gerne have en holdning til om det er et områder som skal opprioriteres i DN - altså at flere medarbejder skal frigøres til denne opgave?
Kære Poul Hald-Mortensen!
SvarSletTak for dine svar! Blot undrer jeg mig over, at du klandrer mig for en for hård tone overfor den søde og rare Thorkild Lund efter at han helt umotiveret (bestilt af dig?) har skrevet på din valgblog, at jeg er i stand til at køre enhver debat af sporet. Hvor har han mon det fra? Er det ikke spørgsmål til og svar fra dig, det handler om på bloggen?
Kære Annette !
SvarSletÅbenhed og ærlighed har altid været mit adelsmærke.
Derfor beder jeg dig også om at tro på mig, når jeg siger, at jeg måske blev ligeså forundret som dig, da jeg så Thorkild Lunds indlæg.
Imiderlertid lever vi et frit land med ytringsfrihed. Så jeg mener ikke, at Thorkild Lund, der er mangeårigt medlem af både DOF og DN og har en vis erfaring med debatter på internettet, har gjort noget forkert.
Jo, jeg har også forstået det sådan, at det primære formål med bloggen her er, at både delegerede til Repræsentantskabsmødet og andre medlemmer i DN kan stille relevante spørgsmål til kandidaterne i forventning om at få dem besvaret.
Kære Annette Rosenmunthe!
SvarSletJeg synes du afsporer debatten ved at blive personlig.
I en blok som denne er det relevant stille spørgsmål, der omhandler kandidaternes stillingtagen til områder inden for DNs formålsparagraf og varetagelsen af denne.
Jeg synes du flere gange går ud over dette!
Det er ikke DNs formål, der er til diskussion her.
Hej Poul!
SvarSletOmkring Natur- og landbrugskommissionen!
Hvordan vurderer du dens muligheder ud fra komissorium og sammensætning og tidshorisont?
Hvordan mener du DN kan komme i spil i forhold til kommissionen?
Kære Poul Hald Mortensen!
SvarSletPå DN-debatten er der - ud fra en kommunikationsstrategisk vinkel - stillet spørgsmål ved; om DN er en tandløs og usynlig kæmpe?
DN’s vedholdende kritik, dokumentation, oplysning og i det hele taget ihærdige arbejde kulminerende i ”Sådan ligger landet”, er et fint bevis på, at DN (i landbrugsdebatten) ER en synlig kæmpe med et godt tandsæt.
Anderledes forholder det sig med ” Hvordan ligger Jagten i Danmark?” og de skadelige følgevirkninger jagten har på den danske natur. Her er DN i den grad både tandløs og usynlig.
Siden 2007, hvor ”DN’s 10 mål for jagten i Danmark” så dagens lys i en demokratisk proces, er der efter 5 år her i 2012 så at sige end ikke flyttet et komma. Til trods for et seriøst stykke arbejde fra Jagtnetværkets nuværende formand og til trods for, at der findes mange medlemmer, der insisterer på at arbejde for at fremme ”De 10 mål”.
Dette ringe resultat må vist siges, at være en falliterklæring; som tilsyneladende har medført, at der nu også ”på de bonede gulve” arbejdes på nye mål. Alt imens venter vi andre i arbejdstøjet - på Godot!
Hvad kan/vil du gøre for at gøre DN til en kæmpe med et godt tandsæt på jagtområdet?
Vil det være muligt, at DN ville prioritere og udarbejde en bredspektret og samlende analyse af alle jagtens konsekvenser for natur og miljø?
Bedste hilsner
Hvad er præsidentkandidaternes forståelse af - / holdning til den menneskeskabte natur. Ikke bare naturgenopretningen som slyngningerne af Skjern Å, men til det at kunne skabe natur som Køge Bugt Strandpark, Amager Strand og Hedeland og ved efterbearbejningerne af de store anlægsarbejder som havne og motorveje.
SvarSletSådanne anlægsprojekter kan have både positive og negative effekter så frodigheden og biodiversiteten enten styrkes eller svækkes, men kan man ikke feks. forestille sig at biodiversiteten i og omkring de københavnske Sortedams Sø m.fl. styrkes ved at skabe øer i dem. De er jo ikke særligt alsidigt frodige.
Om Natur- og landbrugskommissionen
SvarSletHej Poul Evald !
Du virker næsten som toast-master på disse valgblogs !
Og i dette forum synes jeg, at du gør det rigtig godt - med relevante, korte og præcise spørgsmål.
Så tak for det !
Min grundholdning til Natur- og Landbrugskommissionen er optimistisk og positiv – selv om vi ikke må være blåøjede og overse, at der nok er lidt spin i både kommissionens navn og beskrivelsen af målene. Men vi skal i DN selvfølgelig se at få det bedst mulige ud af kommissionens arbejde.
Og det gør vi kun ved at være synlige og fagligt rigtig godt klædt på – samt være årvågne og skarpe på vores timing i forhold til kommissionen.
Som du måske husker, så stod jeg i 2004 bag bogen ”Fremtidens Natur i Danmark”, hvor vi - under inddragelse af alle DN´s afdelinger – fremlagde foreningens første vision for det sammenhængende, nationale grønne netværk af værdifuld natur. Senere har flere afdelinger dygtigt arbejdet videre i deres kommuner.
Hvis du nu kigger i DN´s arbejdsprogram for 2012 (AP 2012), så vil du se, at vi sammen har vedtaget, at dette reviderede hovedværk skal genudgives i slutningen af 2012.
Især DN´s detaljerede kort (der også denne gang har behov for afdelingernes indsigt og medvirken) over fremtidens, sammenhængende naturnetværk i den mere ambitiøse og stærkt fornyede udgave af ”Fremtidens Natur i Danmark II” er - efter min mening - skabt som FOD i HOSE til kommissionens behov for et arealmæssigt udspil til Naturplan Danmark.
Men ellers skal vi – nu, hvor chancen er der - som sagt være mere end almindeligt årvågne og skarpe på kommissionens formål og signaler, så vi også på de øvrige punkter altid er klar til at levere varen.
Kære Birte Dahl !
SvarSletDet glæder mig, at du synes godt om publikationen ”Sådan ligger landet”.
Heftet er rent faktisk udgivet i et økonomisk og foreningsmæssigt samarbejde med 6 andre, grønne organisationer.
Derfor bør æren og roserne ikke alene tilgå DN, selv om initiativet til og skitseringen af denne fakta-samling om landbruget i væsentlig grad udgik fra DN´s forretningsudvalg (FU).
Når du derefter nævner DN´s jagtpolitik, så er vi forhåbentlig enige om, at jagtpolitikken ikke er direkte sammenlignelig med ”Sådan ligger landet” ?
Jagtpolitikken bør i stedet sammenlignes med DN´s landbrugspolitik:
http://www.dn.dk/Files/Billeder/Natur/Landbrug/Landbrugspolitik__udvidet__net.pdf
Du har ret i, at revisionen af DN´s jagtpolitik efter planen skulle have været påbegyndt i 2011. Men som følge af arbejdspres i Sekretariatet bliver jagtpolitikkens revision nu forsinket til 2012 - efter 5 års funktion.
I disse 5 år har DN på flere af jagtpolitikkens områder i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, WWF Verdensnaturfonden og Friluftsrådet opnået forbedringer for vildtet.
Det er min vurdering, at vi under den kommende revision af DN´s jagtpolitik bør bruge en mere engagerende arbejdsform end ellers.
Og det håber jeg på at få tilslutning til fra et flertal i FU.
Angående dit sidste ønske om, at vi i DN skulle prioritere og udarbejde en bredspektret og samlende analyse af alle jagtens konsekvenser for natur og miljø, så finder jeg personligt problemfeltet interessant, og jeg vil naturligvis bringe tanken videre i FU.
Problemet er blot – også set i lyset af omkostningerne til ”Sådan ligger landet” – at sådanne udredninger og indsamlinger af fakta koster mange penge. Men de kan forhåbentlig findes ved besparelser andre steder.
Kære Flemming Pahus Jensen !
SvarSletTak fordi du minder mig om Skjern Å Naturprojektet, hvori jeg var Miljøministeriets centrale medarbejder i en periode. De sidste 3 år boede jeg oven i købet midt i projekt-området – i Tarm.
Ved Skjern Å Naturprojektet var det i øvrigt utroligt opløftende at konstatere, at selv om der fra begyndelsen i rådgivende udvalg og arbejdsgrupper blev lagt op til, at nu skulle alle gode kræfter komme med deres vidt forskellige ønsker – og intet skulle være helligt eller bestemt på forhånd.
Ja, så blev de lokale politikere alligevel enige om at støtte genskabelsen af den natur, som de havde mistet. De ville ikke have monstrøse klatrevægge eller vilde vandlande for turister.
Min egen grundholdning til dansk naturforvaltning er, at vi så vidt muligt skal værne om og styrke den oprindelige natur, som vi har fået i arv.
Men nær vores boliger og i byerne har vi altid omformet eller skabt bekvemme omgivelser, der også gennem tiderne har skiftet karakter. Tænk blot på europæisk eller international havekunst gennem tiderne !
SKAL vi i byerne af hensyn til friluftslivet, afbødningen af f. eks. kommende voldsomme skybrud eller for at skabe bedre bymiljø anlægge menneskeskabt natur, så synes jeg personligt, at vi i DN bør anbefale brug af tilnærmelsesvis danske naturtyper med deres vegetation.
Køge Bugt Strandpark og Amager Strandpark synes jeg i den sammenhæng er OK.
Det er også mit indtryk, at områderne er voldsomt populære udflugtsmål og har mange vidt forskellige brugere.
.
Dit forslag med nye øer til fuglene i f. eks. Skt. Jørgens Sø og Peblinge Sø synes jeg personligt godt om, men måske udfordrer du Kulturarvstyrelsen ?
Bedste hilsener
Poul
PS. Jeg kommer ikke ind på villa-haverne, selv om de er én af mine kæpheste
Tak til Poul, Michael og Ella Maria for jeres svar på mit spørgsmål om den menneskeskabte natur. I har megen viden og gode holdninger.
SletJeg prøver pt. at slå til lyd for at overskydende jord fra metrobyggeriet der graves op i den ene ende af Sortedamssøen bliver brugt til en stor ø omkring midten af søen.
I tror alle på at det kan være et tilskud til plante- og dyrelivet og livet i byen.
Min forestilling er at, måske et ø-kompleks af nogle få større og mindre øer, tæt forbundne, kun med adgang for mennesker på nogle, får lov at udvikle sig så forskelligt det naturligt vil være, når forholdene de udsættes for er forskellige, delvis med og uden pleje.
En mellemting mellem en naturpark, et foderbræt, en æblehave, en stærekoloni, et bistade, byens urskov, en skolehave . . . . et børnetivoli you name it. Når først viljen til at se at det på alle måder vil være en gevinst tror jeg på en realisering.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletNu til en særdeles vigtig sag. Som vi har debatteret på fugleognatur.dk i tråden http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=722132&ForumID=57, er der en begrundet frygt for, at staten vil prøve at tilbageerobre nogle af de naturforpligtelser, som kommunerne fik overdraget ifm. kommunalreformen. DN har selv fremført, at kommunalreformen var en synd mod naturen http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26394&Purge=True, men altså… nu kender jeg usandsynligt mange fagfolk rundt om vore kommuner – og i staten – og hvis der er én ting, der står klippefast, så er det, at de fleste kommuner laver både kompetent og samvittighedsfuld sagsbehandling, mens staten til gengæld skøjter rundt i bestræbelserne på at omgå direktiver og andre forpligtelser. Som en kollega har omtalt det: Miljøstyrelsen laver ikke vejledninger, de laver vildledninger!
SvarSletJeg kunne godt tænke mig at høre, hvad du som kandidat vil anbefale ift. ansvarsfordelingen mellem stat og kommuner. Når det kommer til forvaltningen af vores natur, er der formentlig intet punkt, der er vigtigere.
Hej Poul!
SvarSletEt lidt mere overordnet spørgsmål omkring din opfattelse af DNs prioriteringer:
Jeg mener, vi alle er enige om at passe på "arvesølvet". Men er det nok?
Hvordan forholder du dig til den kritik, der har været fra nogle i foreningen, af at der har været en angivelig nedprioritering af klassiske fredningsaktiviteter i DN?
Hvor meget mener du, DN skal vægte "nye" naturtyper, som de kommer til udtryk i bynatur og også f.eks. kalkgrave og grusgrave med høj biodiversitet? Og også bevidst menneskeskabt natur som Køgebugt Strandpark, Amagerparken m.v.
Bedste hilsner
Poul Evald
Til Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk
SvarSletKære Peder !
Undskyld, at du måtte vente lidt på dit svar i forhold til nogle af de sidste spørgere. Men på grund af presserende opgaver på mit lønnede arbejde uden for DN kunne jeg i går ikke prioritere at sende flere svar. Og dagen i dag har også været travl indtil nu
Selvfølgelig er jeg enig med dig i, at hurtig hjælp til varig sikring af de efter § 3 i NBL generelt beskyttede enge og overdrev er stærkt ønskelig. Men vi skal også finde løsninger, der virker godt.
Du har som få danskere en viden og indsigt i dette emne, som jeg håber i stigende omfang kan nyttiggøres i den løbende proces. Personligt finder jeg ikke en tinglysning af eksisterende og kommende § 3 beskyttede områder for urealistisk. Som sagt vurderer DN´s Sekretariat på FU´s opfordring videre på mulighederne.
Når jeg i mine visioner ønsker et stærkere og mere engagerende DN samt større bistand til afdelingerne, så tænker jeg også på de aktuelle overgreb mod § beskyttet natur – ofte i kommuner, hvor DN afdelingerne har vanskeligt ved at matche udfordringerne. Så vi er vist enige om, at der er behov for en øget professionel bistand fra Sekretariatets side.
Personligt vil jeg til løsning af bl. a. sådanne opgaver søge FU´s opbakning til, at vi forsøgsmæssigt kan omprioritere ressourcer til fordel for enkelte (halv- eller heltids) sekretariatsstillinger ude i provinsen, hvor behovet er størst.
De bedste hilsener
Poul
Absolut fornuftigt svar, som der ikke er grund til at grave dybere i, og tak for anerkendelsen af mit arbejde.
SvarSletHilsen
Peder Størup
Kære Morten DD !
SvarSletTak for dit spørgsmål med de relevante links.
På nuværende tidspunkt føler jeg ikke, at jeg efter kommunalreformen i 2007 har tilstrækkeligt overblik og indsigt i udviklingen på landsplan til at turde vove
en skråsikker anbefaling om den for naturen og miljøet mest optimale ansvarsfordeling
mellem staten, regionerne og kommunerne.
Selv om der flere steder - især ude i de relativt tyndtbefolkede kommuner med store naturværdier og en landbrugsdomineret kommunalbestyrelse – åbenlyst er blevet større problemer for naturen efter amternes nedlæggelse, så savner jeg objektive analyser af de samlede problemer på landsplan, før jeg tør anbefale, hvilke generelle justeringer, der skal til.
Som kandidat vil jeg anbefale, at sådanne grundige analyser snarest foretages.
Samtidig bør DN prioritere sin indsats som vejleder og vagthund i kommunerne, hvor problemerne er steget.
De bedste hilsener
Poul
Poul Evald !
SvarSletMit svar til dig følger for nogle punkters vedkommende de samme hovedlinjer som svaret til Flemming Pahus Jensen.
På baggrund af min særdeles omfattende erfaring med danske landskaber, naturforvaltning og naturgenopretning er min grundholdning, at vi så vidt muligt skal værne om og styrke den oprindelige natur, som vi har fået i arv.
Angående kritikken af en angiveligt lavere prioritering af det traditionelle fredningsarbejde så synes jeg, at emnet på landsplan skal vurderes nuanceret.
Peter Skat har f. eks. vist mig, hvor stort behovet for selve mindre fredninger er i Hørsholm, mens Bill Arthy vel nærmest har proklameret, at nu findes der ikke mere at frede i Rudersdal.
Selv kunne jeg imidlertid godt pege en mængde områder - også langt uden for Natura 2000 områder - ude i provinsen, hvor fredninger efter klassisk målestok i høj grad er påkrævet for at sikre pleje og en stabil status i nationalt værdifulde naturtyper med truede arter.
Nær vores boliger og i byerne har vi altid omformet eller skabt bekvemme omgivelser, der ofte gennem tiderne har skiftet karakter. Tænk blot på havekunstens udvikling !
Skal vi i byerne af hensyn til friluftslivet, afbødningen af f. eks. kommende voldsomme skybrud eller for at skabe mere rummelige og naturprægede bymiljøer anlægge menneskeskabt natur, så bør vi i DN anbefale brug af tilnærmelsesvis danske naturtyper med deres vegetation. Den opgave synes jeg, at man har løst ganske betryggende i både Køgebugt Strandpark og i Amager Strandpark.
I betragtning af, at naturen i Danmark – ikke mindst som følge af industrilandbrugets enorme arealforbrug - er så trængt som intet andet land i Europa, så synes jeg, at vi i DN med taknemlighed skal tage imod den natur og biodiversitet, der kan skabes og bevares i forladte kalkgrave og andre råstofgrave (jfr. også mit første svar til Morten DD) – ikke mindst hvis alternativet er intensivt dyrket landbrugsjord.
De bedste hilsener
Poul
Hej Poul Hald
SvarSletHvordan forholder du dig til Nationalpark Mols Bjerge, som nu er godkendt uden hensyntagen til artsmangfoldighed eller i øvrigt andre naturhensyn. DN har ikke blandet sig i debatten, som er kørt i de sociale medier. Hvordan kan det være at DN er tilbageholdende. Skal det ændre sig såfremt du bliver formand.
2. spørgsmål: Kunne du som formand gå ind for vildsvin som vildtlevende i Danmark. Der må være store økonomiske interesser i en sådan artsudvidelse. Jægerne betaler 36.000 kr. for at skyde et krondyr uden at få kødet og 360 kr. for at skyde en fasan, som blot bliver begravet. Så indførelse af vildsvin kunne være et økonomisk incitament.
Hilsen Jes Elnif
Hej Jes Elnif !
SvarSletMit 1. svar:
Da jeg i DN´s forretningsudvalg (FU) sidder i FU´s nationalpark-gruppe, så har vi sammen med de lokale aktive i DN på Mols været involveret i udarbejdelsen af foreningens såkaldte udviklingsperspektiv for NP Mols Bjerge.
Herunder besigtigede vi store dele af nationalparkens område, som jeg selv kender fra mange ophold på Molslaboratoriet.
Så sent som midt i januar 2012 var vi desuden i FU´s nationalparkgruppe sammen med repræsentanter fra DN´s sekretariat til et statusmøde i Vejle, hvor alle DN´s tre bestyrelsesmedlemmer i de indtil nu af miljøministeren udpegede nationalparker rapporterede om deres hidtidige erfaringer.
Statusredegørelsen fra DN´s repræsentant i bestyrelsen for NP Mols Bjerge gav ikke anledning til betænkeligheder, hvad angik nationalparkens målsætning og arbejde i forhold til naturværdierne. Repræsentanten tilføjede, at der var en del lokal debat og polemik, som vi alle vurderede var af lokal og forbigående karakter.
På denne aktuelle baggrund skønner jeg, at det næppe hverken er påkrævet eller hensigtsmæssigt, hvis DN´s ledelse gik ind og blandede sig i debatten. Men selvfølgelig skal vi altid fra centralt hold følge udviklingen i nationalparkerne.
Mit 2. svar:
Som ny landsformand for DN ville jeg ikke se problemer i fortsat at gå ind for accept af fritlevende vildsvin i Danmark.
Således har DN´s Forretningsudvalg for flere år siden i enighed støttet, at DN skal være positiv over for fritlevende vildsvin her i landet. Vildsvinet er jo en i Danmark naturligt hjemmehørende dyreart, der har levet her i årtusinder, og som blev udryddet så sent som for godt 200 år siden
Hvorvidt fritlevende vildsvin her i landet ville kunne medføre en økonomisk nettogevinst (eller ej) for samfundet som helhed, vil det føre for vidt at gå ind på her.
De priser, som du nævner for nedlægning af krondyr og fasaner, repræsenterer den høje ende af spektret – og er langt over de gennemsnitlige priser.
De bedste hilsener
Poul Hald
Hej Poul Hald
SvarSletMange tak for dit omfattende og oplysende svar, det er prisværdigt.
Jeg undrer mig så over, at DNs repræsentant i NP Mols Bjerge i den grad nedvurderer den demokratiske debat og ikke deltager i den. Og undringen er endnu større over at DN kan lade NP Mols Bjerge planen køre uden den mindste kommentar eller indflydelse, der er ikke et "finger- eller fodaftryk" fra DN's side. Det er uengageret og uopfindsomt. Afvisningen af problemet fra DN's side er useriøst.
Til alle 3 kandidater.
SvarSletJeg mener at det er meget vigtigt at DN gøres interessant for gruppen mellem 20 og 40 år - hvad vil i gøre for, at DN ikke ender som en pensionistforening?
Hilsen
Peder Størup/Naturbeskyttelse.dk
Til Peder Størup/Naturbeskyttelse.dk
SvarSletKære Peder !
Efter min vurdering er der (desværre) ikke noget enkelt svar på dit spørgsmål.
Men jeg vil gerne starte med at give dig nogle personlige betragtninger.
Også fra andre grønne organisationer er det kendt, at aldersgruppen med småbørn er vanskelig at få engageret i foreningsarbejde.
Fra min korte periode som naturvejleder husker jeg tilsvarende, at alle tilbud stort set kun havde tilslutning fra personer, var 50+.
Altså ældre, der havde fået den frihed, som voksne børn omsider giver.
Unge med gang i karrieren og et familieliv med hjemmeboende børn er simpelthen svære at få til at afse tid til frivilligt arbejde for naturen.
På den anden side mener jeg, at der blandt børn og unge var en større latent interesse for natur, dengang man endnu havde biologi i folkeskolen.
Naturhistorie-undervisningens afsmittende virkning på børn og unges interesse for natur husker jeg selv fra min tid som spejder, og senere som ung studielejrs- og ekskursionsleder hos DOF.
Hvis vi opnåede at få indført en fast og god folkeskoleundervisning i biologi, så ville det efter min vurdering give DN´s arbejde med skoletjeneste og børn og unge en endnu bedre klangbund – og dermed måske også stimulere interessen hos forældrene.
Også af andre grunde – bl. a. sundheds- og livsstilsmæssige – har jeg længe været fortaler for, at vi burde arbejde for at få biologi og økologi ind i den obligatoriske folkeskoleundervisning.
Og det er noget, som jeg gerne vil arbejde videre for.
Afsluttende vil jeg prøve at besvare dit spørgsmål mere konkret:
Det bør efter min vurdering primært være DN-afdelingerne, som på det aktuelle grundlag ude i kommunerne burde forsøge at ”skræddersy” arrangementer, der kan tiltrække og fastholde unge og børnefamilier. Selv har jeg en del idéer til aktiviteter.
På den anden side bør vi ikke opleve det som et traume, Peder, når DN i disse år baserer meget af det frivillige arbejde på det ”grå guld”.
Rent faktisk er det jo en flot tillidserklæring, at livserfarne mennesker med deres arbejdsressourcer og entusiasme i behold fortsat vælger at arbejde for netop Danmarks Naturfredningsforening.
De bedste hilsener
Poul
Tak for svar Poul Hald - Det er selvfølgelig ikke alderen i sig selv som er problemet, men at gennemsnitsalderen er høj - der er brug for begge grupper. Men det er alvorligt, hvis der ikke er tilgang fra de yngre - ikke mindst i lokalafdelingerne. For at foreningen skal være attraktiv for den gruppe, er det vigtigt at foreningen har en profil som også appellere til dem. Jeg tror ikke det er et spørgsmål om tid, men om at de yngre kan identificere sig med i foreningen.
SletFor mig at se er det tydeligt, at mange lokalafdelinger er ved at smuldre væk - det er ikke kun et problem for DN på landsplan men også for de gode lokale DN folk som kæmper for at holde foreningen kørende.
Hilsen
Peder Størup
Hej Poul!
SvarSletDet er stadigt ret uigennemsigtigt, også for undertegnede, hvad der egentlig foregår omkrng formandsvalget, og hvad der begynder at ligne et naturpolitisk opgør i foreningen.
Den egentlige uenighed, som også ligger bag formandsopgøret, består jo nok i forskellige vurderinger af, hvor meget natur hhv. miljø skal vægte i foreningens arbejde. F.eks. kom der for et stykke tid siden et udspil fra nogle folk med en eller anden tilknytning til samråd København og samråd Nordsjælland, der dels gik på noget med foreningens påståede katastrofale økonomi, dels noget med, at foreningen angiveligt havde nedprioriteret det klassiske fredningsarbejde - og de fandt det til at være noget nær en katastrofe.
Når jeg siger, at der ikke er noget valg - at DNs fremmeste formål er at varetage naturens interesser, men for at gøre det er vi nødt til at være stærkt profilerede på spørgsmål som trafik, landbrug o.s.v. - fordi tingene nu engang hænger sammen, og også ændringen af vores levevis har afgørende betydning for hvor meget vi kan redde af naturen og biodiversiteten - ja så mødes jeg ofte af en nærmest "autisktisk" afvisning - og man snakker stadigvæk om, at der er for meget "miljø" og for lidt "natur" i foreningen. Det er altså nødvendigt også at kunne give sammenhængende forklaringer! På den andens side skal vi også være opmærksom på, at det ikke er vores opgave at levere politisk miljø-korrekthed, hvor det i bedste fald er uigennemsigtigt, hvilken betydning det nu også har for vores varetagelse af natur- og biodiversitetsinteresserne.
Alle der kender mig, ved at jeg er en meget stor naturnørd og bruger meget tid på at færdes i, undersøge og arbejde med naturen og naturspørgsmål. - Men jeg nægter altså at adskille natur og miljø, som jeg mener, nogle i foreningen forsøger.
Hvordan får vi udviklet DN til en sådan moderne naturbeskyttelsesorganisation, der kan varetage naturens interesse effektivt og give sammenhængende forklaringer omkring varetagelsen af naturinteresserne?
Sagt med et glimt i øjet, så er dette selvfølgelig et meget ledende spørgsmål. Men jeg synes, der er brug for at diskutere de reelle naturpolitiske uenigheder i den her forening.
Kære Poul Evald !
SvarSletDN´s øverste myndighed, Repræsentantskabet, har ret til at forvente og evt. i fornødent omfang kræve, at Forretningsudvalget med Præsidenten i spidsen i den daglige politiske ledelse af DN holder sig inden for vedtægternes formålsparagraf (§ 2).
Læser man den pågældende paragrafs stk. 2, er der for mig ingen tvivl om, at DN med disse gældende regler har forpligtet sig til at arbejde ganske bredt.
På den anden side mener jeg personligt, at præsidenten som den daglige politiske leder af DN skal være god til at opfange og - også i forhold til FU - agere på, hvad der ER det danske samfunds helt AKTUELLE BEHOV inden for dette brede spektrum af mål.
Eksempelvis synes jeg, at DN mere konsekvent og vedholdende burde tage bestik af, at der indtil nu kun er nået en forsvindende brøkdel af de mål, som et bredt sammensat og enigt Wilhjelm-udvalg i 2001 beskrev som helt akutte problemer for det danske samfund.
Som medlem af Repræsentantskabet ville jeg måske mere end nuanceforskelle i kandidaternes afvejning mellem natur og miljø være optaget af deres personlige kvalifikationer, herunder evne til gennem indsigt, erfaring og naturpolitisk tæft at udstikke en ny kurs og gennem stærkt holdarbejde skabe tiltrængt fornyelse.
De bedste hilsener
Poul
Til alle tre præsidentkandidater i DN
SvarSletDa jeg for knap 4 år siden begyndte at arbejde med afdækning at natur- og landskabsødelæggelse, var det mig en stor overraskelse, at vores natur og landskab var så dårligt beskyttet (1). Men det, som nok overraskede mig mest, var, at DNs fokus på problemstillingen var begrænset, og at DN faktisk ikke var klar over, at i 10.000vis af hektar beskyttet natur var opdyrket.
Næste store overraskelse kom, da jeg blev vidne til voldsomme landbrugsmæssige udjævninger af landskabet i Viborg- og Mariagerfjord kommune (2) og blev klar over, at det IKKE var i strid med Planloven. DN var godt nok på banen i Viborg-sagen, men måtte med skuffelse konstatere, at planloven ikke kunne forhindre disse ødelæggelser.
Naturbeskyttelses- og Planloven er i DN regi de to ubetinget vigtigste lovgivninger. DN burde i det øjeblik, den blev opmærksom på disse alvorlige huller i lovgivningen, have sat alt ind på at dokumentere ødelæggelserne og have haget sig fast i politikerne og medierne, til de reagerede. Men jeg oplevede, at det “bare” var en del af forretningsgangen i DN, på linje med alle de andre sager.
For at medarbejderne kan reagere og samle dokumentation m.v, forudsætter det prioriteringer - ledelsen i DN skal, når det er nødvendigt, kunne reagere konsekvent og være i stand til at nedprioritere de bløde opgaver som affaldsindsamling, økologi, bæredygtig energi m.v, til hullet i skroget er lukket.
Da I alle tre har en lang historie i DN, har I alle tre haft muligheden for at reagere på omtalte forhold og har dermed også et ansvar.
Jeg mener, at DN har svigtet naturen og medlemmerne_ ved ikke at være skarpere og bedre til at prioritere de vigtigste opgaver - naturen har brug for handling og ikke bare for holdninger.
Hvad er jeres holdning til ovenstående - og ikke mindst, hvilke handlinger kan jeg/man forvente fra den kommende præsident?
(1) http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/Udsendelser/2009/03/27150625.htm
(2) http://www.naturbeskyttelse.dk/2009/11/18/flere-ressourcer-til-kommunerne/
Kære Peder Størup !
SvarSletDu har min fulde forståelse for din berettigede forundring over, at dine sager ikke har sat offensibe modtræk igang i DN´s ledelse.
Min personlige opfattelse er, at DN´s lønnede sekretariat sammen med den fuldtidslønnede præsident har det daglige ansvar for, at sådanne større principielle sager bliver opfanget med henblik på senere politisk behandling under et dagsordenpunkt i FU.
Forretningsudvalget kan så i sidste ende tage stilling DN´s videre aktion i sådanne sager.
Forretningsudvalgets medlemmer (incl. vicepræsidenten) er alle ulønnede og kan derfor ikke i deres fritidsarbejde for DN forventes på samme måde aktivt at opfange og bearbejde sådanne sager.
Som præsident for DN vil jeg være særdeles bevidst om og meget skarp på mit daglige ansvar som fuldtidsarbejdende bestyrelsesformand og FU´s tovholder til DN´s sekretariat.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul
SvarSletDN har et problem med antallet af medlemmer og deres aldersmæssige sammensætning. I har alle 3 ytret ønske om at gøre noget ved det. Men vi har et endnu større problem med antallet af aktive. Kommunalreformen og tabet af amterne, medførte i DN’s omstrukturering med større DN-afdelinger, et stort tab af aktive. Der er selvfølgelig en række gode råd i DN-håndbogen om hvordan man driver en afdeling og fordeler arbejdet men....
Hvad er din holdning til hvordan vi får flere og gerne yngre aktive, som har lyst til at gøre en forskel?
Med venlig hilsen
Michael Løvendal Kruse
Kære Michael !
SvarSletJeg er enig i din vurdering af, at det efter kommunalreformen (og amternes nedlæggelse) i 2007 i mange egne af landet er blevet vanskeligere at få DN arbejdet i afdelingerne gjort på en tilfredsstillende måde.
Hvis Repræsentantskabet vælger mig til ny præsident vil jeg problemstillingen særlig fokus, og jeg foreslår bl. a.:
1. At en lille ”rejsehold” med præsidenten og et yderligere FU-medlem samt et par folk fra sekretariatet i de kommende par år besøger alle de afdelinger, som ønsker det. Vi skulle så gerne ved aktiverende, større møder kunne medvirke til inspiration og fornyelse samt indsamle yderlige erfaring og viden fra områderne.
2. At vi gør forsøg med at flytte / oprette tidsbegrænsede stillinger ude i provinsen, hvor behovet for hjælp i afdelingerne er allerstørst. Disse lokalt ansatte sekretariatsfolk skulle gerne med lokal indsigt betjene flere afdelinger samt også medvirke til nye aktiviteter og lokal medlemshvervning.
Desuden vil jeg - på baggrund af en hurtig arbejdsgruppe - for medlemmerne på landsplan foreslå aktiverende og engagerende opgaver, der også kan virke som katalysatorer i afdelingernes lokale arbejde – også med børn og unge.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul Hald
SvarSletJeg synes ikke ikke valget mellem jer forskellige, og alle arrengagerede kandidater er så oplagt igen - ?
Ved sidste præsidentvalg - Hvor Michael Stolze stillede op mod Ella Maria og tabte - Var du stiller og støtte for Ella Maria.
Hvad har gjort at du nu stiller op mod Ella Maria - her ganske få år efter??
Du er allerede Vicepræsident for DN - Og i den position burde du jo nok allerede kunne trække vores forening i den retning du gerne vil - i samarbejde med Ella Maria?
Kære Rune !
SvarSletNår jeg for 3 år siden støttede Ella Marias genvalg til hendes 2. valgperiode, skyldtes det især min erfaring med, at hun fungerede bedre sammen med DN´s Forretningsudvalg (FU) end Michael Stoltze, der jo også godt et års tid efter præsidentvalget selv valgte at træde ud af FU.
Når jeg i dag blandt mine valgslogans har formuleringen, at vi skal have:
”Mere vi – og mindre jeg.”
– så skyldes det, at jeg inden for DN´s arbejde på alle niveauer virkelig tror på værdien af et stærkt, og tillidsfyldt holdspil, hvor vi hver især fylder de aftalte roller ud.
Imidlertid - og især inden for det sidste års tid - er jeg blevet stadigt mere frustreret over en præsident, der har voksende vanskeligheder med sin rolle i forhold til Sekretariatet. En præsident, som i mindre omfang lytter til os andre og stort set er holdt på med at rådføre sig med mig.
Bemærk også, at fire ud af de fem folkevalgte i FU faktisk er stillere for mig.
(De tre vedtægtsbundne udvalgs formænd i FU har vedtaget at være neutrale under valgkampen)
Hvis vi skal holde sammen på DN og udvikle vores forening, bør man stemme på mig.
De bedste hilsener
Poul
Hej Poul!
SvarSletNu over i en lidt anden boldgade: §3 og pleje af §3-områder. §3-områderne, som sammen med skovene og de fredede områder omfatter størstedelen af vores natur med nogen biodiversitet, har en langt lavere beskyttelse end de fredede områder, men dog en form for beskyttelse, hvor ringe den end er.
Vi har diskuteret plejepligt for §3-områder. Man kan håbe, men jeg tvivler på, at vi kommer igennem med en generel plejepligt. I så fald ville der også bliver noget at se til med de 10.000 vis-af mere eller mindre tilgroede gamle mergelgrave o.l. uden meget stor naturværdi.
Var det en idé med med en mellemkategori: §3-områder med plejepligt?
Det kunne så være de §3-områder, der er vurderet til naturkvalitet I, II og III ved besigtigelsen, altså de pæne og middelgode kategorier på de officielle feltskamaer, som de bliver vurderet efter ved kommunernes besigtigelser.
Så skulle man nedprioritere de elendige lokaliteter svarende til naturkvalitet IV og V.
Venlig hilsen
Poul Evald
Kære Poul.
SvarSletMange tak for dit interesante svar.
Det lyder ikke godt for mine ører at præsidenten og vice præsidenten ikke rådfører sig med hinanden? Dette tager jeg som en selvfølgelighed at de bør gøre.
Dog vil jeg sige at en problamatik som dette ikke er noget vi ude i Lokalafdelingerne hører specielt meget om?
Mit indtryk er at FU med dig som Vicepræsident og Ella Maria som præsident fungerer godt i samarbejde med sekreteriatet. Og jeg synes faktisk at I, i FU er et godt sammensat team med hver jeres kompetancer.
Jeg er meget glad for sloganet "mere vi - og mindre jeg" - det kan jeg godt lide.
I det hele taget synes jeg at alle i 3 kandidater siger gode ting om vores forening og derfor er det svært at finde den oplagte kandidat at stemme på. Der er udadtil ikke nogle kæmpe forskelle!?
Mht. du var stiller for Ella Maria, fordi hendes samarbejde med sekrateriatet, efter din opfattelse, ville være bedre end Michaels?? - ved sidste valg - så vil jeg sige at jeg ikke synes at en evt. præsidents samarbejde med sekreteriatet, bør være udslagsgivende for hvor man sætter sit kryds?
Jeg synes det bør være den politiske dagsorden som kandidaten vil sætte for vores forening der er den vigtigste årsag til hvor man stemmer.
I forhold til hele vores system at "stillere" vil jeg sige jeg finder dette system en lille smule usympatisk.
Jeg er pt. ikke stiller for nogle kandidater - hvilket jeg egentligt har det godt med pga. at jeg gerne vil have et godt samarbejde med, hvem end der vinder valget. Også en evt. kommende præsident som jeg ikke stemmer på.
Det gavner vel ikke andre at vide hvem jeg stemmer på?
Og gavner det DN - hvis Ella Maria vinder - at vi alle ved at 4 FUere hellere havde set en anden på posten??
Jeg Håber, at uanset hvem der vinder. Så er ledelsen i DN, proffesionel nok til at kunne samarbejde i fremtiden!
Rune Kjærgaard Lange
KÆRE Rune og Poul Evald - samt andre aktuelle bloggere her !
SvarSletTak for jeres gode kommentarer og spørgsmål.
Da jeg er nødt til at bruge hele torsdagen på det ordinære FU-møde i dag, så får jeg først tid til at svare jer (og evt. andre) i morgen, fredag.
De bedste hilsener
Poul
PS. Til Rune og Poul Evald også en tak for sidst under samværet under valgmødet i Masnedøgade.
Jeg synes også, at det er super sejt, at Tue og Mads allerede inden daggry har produceret en færdigredigeret video af forløbet !
morgen og formiddag.
Kære Rune –
SvarSletundskyld jeg blander mig. Jeg forstår ikke helt din betænkelighed ved at FU-medlemmer er stillere for Poul Hald; men årsagen er at rigtig mange i DN ikke aner og heller ikke har en chance for at vide hvorfor han stiller op. Er Ella Maria mindre interesseret i at beskytte naturen end Poul? Nej. Er Poul Hald ikke optaget af økologi og klima? Jo. Derfor er der alligevel stor forskel på de to, og hvordan kan vi der arbejder tæt sammen med dem begge, bedst tilkendegive vores indstilling? Ved kampagner? Helst ikke, ingen i DN har glæde af noget der hurtigt kan udvikle sig til mudderkastning. Men at fire af de fem folkevalgte medlemmer af FU er stillere for Poul (de tre ikke-valgte formænd for de faglige udvalg har afstået) er en klar tilkendegivelse overfor repræsentantskabet. Vi anbefaler Poul. Jeg synes det ville være uansvarligt at være passive.
Og så et lille ord om vores sekretariat: det er ikke kun en baggrunds-/servicefunktion for os frivillige, men helt centrale for at vores arbejde kan lykkes. Derfor er det heller ikke lige meget for DN om vores ansatte er trygge ved os og præsidenten.
Alt godt for DN og naturen
Margrete Auken, medlem af FU
Kære Poul Evald !
SvarSletNaturbeskyttelseslovens generelle sikring mod ændringer i visse naturtypers hidtidige tilstand fulgte følgende udvikling:
1972 søer og vandløb (ca. 65.000 ha)
1979 moser og kær (ca. 45.000 ha)
1984 strandenge og heder (ca. 95.000 ha)
1992 ferske enge og overdrev (ca. 130.000 ha)
Da Folketingets generelle beskyttelse af naturresterne i det åbne land var kommet godt i gang, var det hos os sagkyndige i Miljøministeriet den udbredte holdning og vurdering, at det først og fremmest gjaldt det om at sikre områderne.
Dernæst måtte der findes penge til den fornødne pleje.
Samfundets efterfølgende prioriteringer har – som du også selv er inde på – ikke hidtil skaffet tilstrækkeligt med økonomiske midler til pleje af disse § 3 områder.
Personligt mener jeg, at DN bl. a. sammen med DOF og WWF aktuelt skal kæmpe for, at den fornødne nationale andel af penge til naturvenlig drift og pleje af de § 3 primært skal findes i EU´s landbrugsstøtte, sådan som f. eks. Storbritannien har praktiseret det i adskillige år.
Hovedparten af § 3 arealerne her i landet er ironisk nok i forvejen landbrugspligtige, så det er kun det økonomiske incitament, der mangler – eller er for utilstrækkeligt (for landmanden).
Personligt har jeg også foreslået en tinglysning af § 3 arealerne for at give dem en yderligere sikring mod overgreb og kommunernes afregistrering. Det mener jeg fortsat en god idé.
Tinglysningen kunne kobles til den ordinære markblok-registrering her i landet, der hidtil har været en forudsætning for landbrugsstøtten. Tilsammen kunne et således bureaukratisk styrket system sikkert gavne de § 3 beskyttede områder og deres naturvenlige pleje.
Til sidst er du inde på, hvorvidt vi i DN skal gå ind for en evt. prioritering af § 3 områdernes pleje – alt efter deres aktuelle status og naturkvalitet.
Det vil jeg stærkt fraråde, da vi efter min vurdering har en så trængt natur i Danmark, at vi ikke frivilligt bør afgive yderligere natur. Tværtimod.
De bedste hilsener
Poul
Kære Rune !
SvarSletPå mig kunne det godt virke, som om du måske har misforstået lidt af mit forrige indlæg.
Og det beklager jeg oprigtigt. Jeg burde nok have udtrykt mig mere præcist.
Imidlertid har Margrete Auken som en erfaren demokrat i mellemtiden givet dig en del opklarende information.
Så her og nu føler jeg ikke, at jeg behøver at uddybe yderligere.
Men du må endelig vende tilbage, hvis du føler behov derfor.
De bedste hilsener
Poul
Hej Poul!
SvarSletDet her har nok lidt med mit sidste spørgsmål omkring pleje af §3-områder at gøre. Men jeg nævner det alligevel, fordi det har fungeret ret succesfuldt andre steder:
De engelske støtteordninger til natur, hvor lodsejeren får støtte efter størrelsen af naturværdierne på ejendommen (som så opgøres efter et eller andet pointbaseret vurderingssystem omkring sjældne arter, landskabsformer o.s.v.) - hvordan vurderer du anvendelsen af et sådan system i Danmark? -
Er dette system værd at satse på? Hvorfor eller hvorfor ikke?
Kære Poul Evald !
SvarSletJa, jeg har hørt og læst om det engelske system med en landbrugsstøtte til naturforvaltning, der baserer sig på et grundbeløb, hvortil der lægges ekstra beløb, hvis driften og plejen tiltrækker og understøtter sjældne arter eller andre særlige naturværdier.
Umiddelbart kan en sådan ordning måske forekomme både kompliceret og kostbar at administrere og kontrollere, men personligt tror jeg på, at en gradueret højere betaling for at producere bedre natur, er pengene værd.
For det første virker en sådan ekstra økonomiske belønning til landmanden adfærdsregulerende - på den gode måde, så samfundet får mere og bedre natur.
For det andet vil en sådan højere betaling for konkrete naturgevinster kunne virke pædagogisk stimulerende på både landbrugets rådgivningsvirksomheder og os i de grønne organisationer. Jeg tænker på, at én af følgevirkningerne kunne blive udviklingen af en stadigt mere forfinet og naturvenlig rådgivning til landmanden.
For det tredje kunne jeg forestille mig, at en sådan ordning også her i landet ville få en afsmittende, positiv virkning på hele samfundets (herunder også kommunal-politikernes) holdning til naturens værdier i det åbne land.
Sammenfattende konkluderer jeg, at vi i DN bør anbefale, at det engelske system overføres og tilpasses danske forhold.
De bedste hilsener
Poul
Spørgsmål til kandidaterne:
SvarSletDet tabte land,
den tabte natur,
biodiversitet på retur,
er ofte de historier,
der handler om vores moderne samfunds ageren
med vores land og vores liv.
Men er det en sand historie.
Hvis den er sand delvis eller helt,
hvorfor er det så sådan?
Det er formentlig ikke DN,
der er årsagen hertil.
DN er ved snarere opstået,
som en reaktion på at nogle ønskede en anden måde
at anvende vores natur og landskab
og derfor ændrede på landet og naturen.
Hvad mener du?
Der er nogen der kalder noget for planteværn ( tidligere hed det gift)
og nogen der kalder sig bæredygtigt landbrug. ( har hørt betegnelsen krævedygtigt landbrug).
Hvad mener du om dette?
Mvh
Torkil Forman
Landdistriktsanalytiker
BST medlem DN Favrskov
Kære Torkil !
SvarSletFor overskuelighedens skyld besvarer jeg dine tre spørgsmål i nummerorden.
1. Udtryk som det tabte land og den tabte natur dækker i mine øjne over objektive sandheder.
Betegnelserne beskriver de natur- og miljømæssige tab, der er fulgt i kølvandet på især de sidste århundreders udvikling af vores samfund med dertil hørende vækst i befolkningens antal og forbrug.
Allerede for 30 år siden udgav IUCN, UNEP & WWF en ”World Conservation Strategy”, der sideløbende med en dansk WWF publikation ”Oasen i rummet ?” (1981) påpegede problermernes stigende omfang - globalt og i Danmark.
2. Ja, jeg enig i din vurdering af, at Danmarks Naturfredningsforening for godt 100 år siden blev oprettet som en reaktion eller protestbevægelse mod især den stigende opdyrkning og ødelæggelse af naturområder samt det uhæmmede byggeri, der ved kysterne lagde nye hindringer for folks færdsel.
3. Min mening om ord som plantebeskyttelses- eller planteværnsmidler er, at sådanne udtryk
over for forbrugerne (og det øvrige samfund) forsøger at medvirke til en fordrejet eller manipuleret beskrivelse af virkeligheden. Så noget slemt nærmest skal opfattes som godt.
Navnet ”Bæredygtigt Landbrug” forbinder vi vel i gængs sprogbrug med forestillinger om landbrug, der drives bæredygtigt i forhold de på stedet givne ressourcer. Men det sidste er vist sjældent dækkende for moderne industrilandbrug.
De bedste hilsener
Poul
Kære Finn Bro-Rasmussen - og øvrige venner i DN !
SvarSletSom præsident-kandidat følger jeg naturligvis løbende med i debatten på de andre kandidaters blogs.
Du har, Finn, for nylig som afslutning på et længere indlæg på Ella Marias blog skrevet følgende:
”- og at jeg er skuffet over, at Poul åbenbart har fortrukket at skabe uro på bagsmækken ved at bryde et samarbejde, som set udefra har virket godt og heldigt, snarere end at forklare sine bevæggrunde og lægge sine motiveringer åbent og forståeligt frem.”
Da dette jo indirekte er rettet til mig, bør både du og andre læsere have et svar.
Det følger her:
Selvfølgelig er jeg ked af, at du opfatter min opstilling til præsident-valget som ”uro på bagsmækken” og et udtryk for mit ensidige brud på samarbejdet mellem vicepræsidenten og præsidenten.
Som vicepræsident under Ella Maria har jeg i flere år ydet en nærmest ekstraordinær arbejdsindsats, hvilket også min kone kan bevidne.
Og jeg har altid loyalt bakket præsidenten op og også været hendes engagerede rådgiver. Tilsvarende har jeg gjort, hvad jeg kunne, for at DN´s ledelse har fremstået samlet og enig. Den klima- miljø og naturpolitiske linje, FU har stået for og udviklet sammen med repræsentantskabet, og som både du og jeg er glade for, vil altså blive videreført også med mig som præsident.
Men i præsidentens 2. valgperiode er hendes samarbejde med både mig og det øvrige forretningsudvalg (FU) samt Sekretariatet gradvist blevet dårligere. Stemningen er blevet præget af præsidentens stigende mistillid og stadigt stærkere trang til at foretage egenrådige dispositioner og profilering på helhedens bekostning. En yderligere detaljering bør nok undgås.
Det er på den baggrund, at jeg - efter mange opfordringer både fra medlemmer i DN og fra relevante kredse i DN´s omverden – har valgt at stille op til præsident-posten.
Det er i øvrigt min vurdering, at jeg kan blive den samlende, lydhøre og stærke holdleder, som DN behøver, og som kan give os den tiltrængte gennemslagskraft og fremgang.
Tiltroen til at jeg kan løfte denne opgave understøttes af, at fire af FUs fem folkevalgte medlemmer (samt to nyligt afgåede medlemmer af FU) er stillere for mig som præsident-kandidat, mens den nuværende præsident ingen stillere har fra FU. For klarhedens skyld bør det nævnes, at de tre formænd for de faglige udvalg har valgt at holde sig neutrale.
Jeg håber, dette bidrager til forståelsen af, hvorfor DN er i valgkamp – hvilket vel i øvrigt ikke er suspekt i en stor folkelig forening med demokratisk struktur.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul,
SvarSletNu gik det lige så godt med høviske indlæg, gode spørgsmål og uddybende svar fra alle tre kandidater på deres blogs. Det var derfor lidt ærgerligt at læse dit sidste svar til Bro-Rasmussen og andre, med halvskjulte giftigheder og slet skjulte meninger om især Ella Maria. Lad os håbe det var et fejlskud uden nødvendighed for speciel opfølgelse.
Kan vi ikke få kammertonen tilbage, helst med indlæg om natur og miljø og hvilke muligheder DN har for at fremme sagen?
De bedste hilsener
Jens Chr.
Kære Jens Christian !
SvarSletI lyset af den vildledende beskrivelse af situationen, som Finn Bro-Rasmussens indlæg rummer (og som måske er forståelig, eftersom de natur- og miljøpolitiske forskelle på os er minimal - og hvad er der så på færde, kunne han og andre måske spørge ?), fandt jeg det nødvendigt at informere ham og andre om den reelle baggrund for, at jeg stiller op til præsident-valget.
Hvis tonen i mit indlæg er faldet dig for brystet, er jeg ked af det.
Jeg har gjort mig umage for at formulere mig så forsigtigt som muligt uden at fortie, hvad det drejer sig om.
Min hensigt var alene at prøve at rydde nogle misforståelser af vejen.
De bedste hilsener
Poul
Har set valgvideoerne på jeres hjemmeside. Man kommer også lidt indpå din orlov i 2010, som varede et halvt år. Du rystede på hovedet, da præsidenten sagde, at det skyldtes private forhold efter hvad jeg kunne se. Men hvad skyldtes din orlov ?. Er det ledelsesstilen du var utilfreds med eller noget andet ?. Jeg syntes faktisk at denne orlov er ret central, da den måske siger noget om din kandidatur. Du skriver også på din blog her, at præsidentens forhold til sekretariatet gradvis er blevet dårligere i 2. periode. Hvem i sekretariatet har hun fået et dårligere forhold til ? den enkelte medarbejder eller topledelsen.
SvarSletKære Anonyme !
SvarSletUd fra et rent personligt princip besvarer jeg desværre ikke totalt anonyme henvendelser.
Men eftersom jeg åbent og ærligt er indstillet på at svare på stort set hvad som helst på denne blog, så vil jeg her bede dig om – under din egen identitet eller via en god ven – at vende tilbage med dine spørgsmål.
Hvis din (måske midlertidige ?) anonymitet skyldes rent tekniske problemer med at blive registreret i selve blogging-systemet, så er det selvfølgelig ærgerligt for os begge to.
Under alle omstændigheder vil jeg bede dig vende tilbage dine spørgsmål under en identitet.
De bedste hilsener
Poul
Kære kandidater
SvarSletDet er desværre en del år siden at DN ophørte med at være et naturligt og attraktivt valg af forening for mig. Desværre fordi jeg i høj grad deler ønsket om at beskytte, bevare og forbedre naturgrundlaget i Danmark og fordi jeg på mange måder føler at DN burde være min forening.
Da Jeg nu samtidigt hører at I alle tre er meget opsatte på at vende medlemsnedgangen og få flere aktive kræfter ind i jeres forening kan jeg ikke dy mig for en lille kommentar på hvad der efter min bedste overbevisning kunne vende denne udvikling.
Helt kort kan jeg sige at jeg siden jeg har kunnet gå har rendt i hælene på mine forældre, der som den naturligste ting i verden var medlemmer af DN. Jeg har været med dem når vi har fisket, jaget, samlet svampe, været frivillige når der skulle hældes gydegrus i vandløb osv.. Der var heller ingen tvivl om at jeg skulle have en uddannelse hvor jeg fik mulighed for at arbejde med natur og naturforvaltningen. I dag er arbejder jeg med præcis de ting jeg drømte om og føler jeg herigennem kan kæmpe for bedre vilkår for naturen i Danmark.
Jeg ville gerne støtte DN og ville elske at være aktiv i en lokalforening, desværre har DN gennem de senere år udviklet sig i en retning der umuliggør dette. For mig at se burde et medlemsskab af DN være en helt naturlig ting både for de medlemmer der er der i dag, men også for eksempelvis jæger og lystfiskere. Når det ikke er det mener jeg det skyldes at foreningen har tabt meget af det praksisnære forhold til naturen og har malet sig selv op i et hjørne, hvor man som aktiv naturbruger har svært ved at se sig selv i foreningen.
Såvel Jæger som lystfiskere bruger hvert år massevis af penge og frivilligt arbejde på naturpleje. I DN syntes holdningen til i hvert fald jægerne at de ses som en af hovedfjenderne og deres virke i naturen udelukkende går ud på bevidstløs udsætning af ænder og fasaner, som man senere hen så anskyder i massevis efter at have udført massiv bekæmpelse af bla. Duehøg.
Der er masser af skønhedspletter på den måde jægerne forvalter naturen på, men rigtig meget af naturen i det åbne land skyldes, at jægerne gennem deres jagtleje gør det attraktivt for landmænd og skovejere at bevare levende hegn, små vandhuller osv. Desværre syntes DN´s politik på området at være gennemsyret af uvidenhed på området og i høj grad styret af følelser og generel modstand mod jagt.
Mit råd til jer vil derfor være at I hurtigst muligt efter valget fik sammensat et hold der også indeholdt naturelskere med et mere praktisk orienteret forhold til naturen, fik en smule saglighed ind i debatten og etableret et samarbejde med eks. jægerforbundet. Lykkes det for jeg tror jeg på at det i løbet af 5 til 10 år kan lykkes at knække kurven og vigtigst af alt få lavet nogle fornuftige tiltag for naturen i Danmark. Forsætter i den nuværende kurs er jeg til gengæld sikker at ligegyldigt hvor mange telefonsælgere i ansætter på Østerbro, vil I kun styrke opfattelsen af at være et logerende vedhæng til DOF og stik i rend dreng for Aage V. Jensens fonde. Det er selvfølgeligt et valg at tage, men næppe noget der vil knække kurven. Samtidigt ved jeg der sidder massevis af gode fornuftige kræfter klar der heller end gerne vil bidrage med både medlemskab og arbejdskraft, men det kræver self at de føler sig velkomne.
Kære Poul - rigtig set - du skal ikke svare på den slags "anonyme" indlæg, der lugter langt væk af at være "plantet" af en anden interesseorganisation med en falsk dagsorden. Jeg synes, du skal opfordre de to andre kandidater til også at afvise anonyme perfiditeter - ellers slammer det hele bare til i fnidder-fnadder...
SvarSletKære alle tre.
SvarSletJeg kan forstå på Kjeld Hansen, at det er et stort problem at være anonym her på bloggen (det er jo trods alt en mulighed og den kunne man jo have undladt hvis man mente det var et problem eller hvad?).
Jeg forventer i princippet ikke svar på it indlæg, da det ikke var spørgsmål, men mere en generel opfordring. Jeg føler ikke jeg har været personlig på nogen måde, men blot har givet udtryk for en holdning der er meget udbredt i store dele af de kredse hvor jeg færdes privat. Når jeg ikke giver angriber personer
Når Kjeld med det samme begynder at mistænkeliggøre mit indlæg og mener at det er plantet fra en interesseorganisation og derfor ikke noget man bør forholde sig til, beviser du sådan set bare min pointe med at man anser i dette tilfælde jægerne som modstandere og derfor skal de mistænkeliggøres frem for at forholde sig til hvad jeg skriver. Jeg vil faktisk rigtig rigtig gerne at der kom samling på de organisationer der vil naturen det godt i Danmark og her burde DN være den naturlige paraply.
For at undgå mere mistænkeliggørelse oplyser jeg dog gerne hvem jeg er og min baggrund.
Jeg hedder Kresten Petersen er 37 år oprindeligt fra det vestlig Jylland men bor nu på Vestsjælland.
Jeg fisker, jager, samler svampe, smider sten og grus i vandløb og ser en del på fugle. Jeg har tidligere været aktiv i jægerforbundet, men valgte dem fra da jeg netop heller ikke syntes de magtede samarbejdet med andre grønne organisationer (samme grund som gør jeg aldrig bliver medlem af DOF og har været nødt til at stoppe som medlem af DN).
Jeg læste 2 år biologi i århus, inden jeg valgte at flytte til København og læse forstkandidat. I dag arbejder jeg i naturstyrelsen (alle holdninger er dog 100% egne) og trøster mig med at jeg på den måde trods alt kan være med til at kæmpe lidt for naturen, når nu de grønne organisationer heller vil bruge energi på det der skiller end det der samler.
Fortsat god valgkamp til jer alle.
Kresten Petersen
Hej Poul!
SvarSletHvordan stiller du dig til en genskabelse af relationer til Natur og Ungdom som DNs ungdomsafdeling - og en fornyelse af samarbejdet med dem?
Kære Kresten !
SvarSletTak fordi du brød anonymiteten bag dit første lange indlæg.
Lidt tolerance og storsind bør vi vel alle som medlemmer vise over for de større, landsdækkende og grønne foreninger, fordi de trods alt på en række punkter i tidens løb har gjort en positv forskel i dansk naturforvaltning.
Det er i hvert fald med den indstilling, at jeg selv har været medlem af DOF siden jeg var 16 - og af DN siden jeg var 25 år.
Derfor håber jeg også, at du som så mange af dine nuværende kollegaer i Naturstyrelsen vælger at blive medlem af DN. Vi har så mange fælles mål.
Som en stor folkelig organisation har DN hårdt brug for både flere medlemmer og en repræsentativ bredde i medlemsskarens sammensætning.
De bedste hilsener
Poul
Hej Poul Evald !
SvarSletI perioden 1962-2001 havde jeg et meget nært og med tiden stadigt stærkere venskab med DOF´s tidligere formand, nu afdøde læge Lorenz Ferdinand, der i sin tid var hoved-initiativtageren bag oprettelsen af Natur og Ungdom.
Lorenz havde altid hovedet fyldt af alternative indfaldsvinkler og var kreativ som få. Og hans tanke med at oprette Natur og Ungdom som en ungdomsafdeling af DN var genial.
Han kunne se, at der var behov for at give det aktiverende ungdomsarbejde en bredere indfaldsvinkel til naturen end den, som vi unge i DOF arbejdede med på vores studielejre.
Og den rolle kom Natur og Ungdom snart til at udfylde.
Mange senere professionelle biologer, som f. eks. Hans Baagøe, Henrik Enghoff, Claus Helweg Ovesen, Sten Asbirk og Birgit Sloth startede i disse første årtier deres karriere i Natur og Ungdom.
Og Lorenz med hjælpere koordinerede fra starten, at moser og småsøer i Københavns Vestegn blev undersøgt på kryds og tværs og beskrevet i fine rapporter.
Men efterhånden virkede det som om, at Natur og Ungdom gradvist ændrede arbejdsform. Og mulighederne for tilskudsmidler gjorde det vel desuden hensigtsmæssigt at blive en også økonomisk selvstændig forening ?
I hvert fald er det nu en realitet, at Natur og Ungdom fremstår som en forening, der arbejder uafhængigt af DN.
Personligt mener jeg, at DN skal være positiv og imødekommende og gerne indgå i realitetsforhandlinger, hvis Natur og Ungdom er interesseret i at blive DN´s ungdomsafdeling.
De bedste hilsener
Poul
Kære Jens Chr.
SvarSletJeg må indrømme jeg undrer mig over dit indlæg. Naturligvis handler præsidentvalgt om natur og miljø, men det handler også om at vælge en præsident og en formand for forretningsudvalget.
At det kun skulle være relevant og lødigt at diskutere HVAD man vil og ikke HVORDAN man vil (og kan) det - reducerer præsidentvalget til en kappestrid om hvilke dele af vores formålsparagraf der har størst betydning. Her er der ikke, og bør der ej være de store forskelle mellem kandidaterne
Men hvorvidt kandidaterne nyder tillid i foreningen generelt og iblandt FU’s medlemmer, om de har gennemslagskraft og er respekterede blandt modstandere og venner i samfundet. Om de er i stand til at samle opbakning for en sag og skabe resultater i pressen samt bag lukkede døre i forhandlingslokalerne. Om de i et værdigt og frugtbart samarbejde med direktør og resten af sekretariatet kan udvikle visioner og strategier for DN så vi sætter et grønt aftryk på samfundet – det ER væsentligt.
Vi skal have gennemslagskraft baseret på tillid og respekt både indadtil i foreningen og udadtil i samfundet. I den sammenhæng kan jeg slet ikke se hvorfor Pouls indvendinger ikke er relevante – de er i hvert tilfælde ekstremt relevante for mig.
Venlig hilsen Jonas
Som formand for Wilhjelm-udvalget og dermed medansvarlig for den rapport, der blev afleveret til Regeringen november 2001, har det været en stor skuffelse, at så få af anbefalingerne er blevet gennemført. Der har nærmest tale om 10 års "ørkenvandring".
SvarSletJeg har derfor det store ønske til den nye formand/formandskab, at man mere nidkært vil forfølgede de mange forslag og anbefalinger som rapporten indeholder. Dette kan kun gøres med engagement og den rette prioritering af foreningens resourcer. En mere synlig og resultatorieteret profil i en dialogbaseret forhandling med alle naturens interessenter må kunne skaffe flere resultater.
Hvordan forholder du dig til ovenstående problemstilling?
Med venlig hilsen
Nils Wilhjelm
Kære Nils !
SvarSletDet glæder mig selvfølgelig rigtig meget at se din respekterede person optræde i dette forum.
Personligt er jeg meget enig i frustrationen over, at det grundige og brede udredningsarbejde, som du i efteråret 2001 oven i købet formåede at få et enigt udvalgs opbakning til, endnu ikke har sat sig større spor.
Men slaget er vel ikke tabt endnu ?
Denne valgkamp har allerede fra de to foregående valgmøder i henholdsvis Middelfart og København produceret så mange timers video-film på DN´s hjemmeside, at det vil være urimeligt at bede nogen som helst om at kigge det hele igennem.
Men rent faktisk har jeg både i Middelfart og senest i København 29. februar nævnt dit navn og fremhævet betydningen af Wilhjelm-udvalgets arbejde.
I videoen fra København med den lidt friske titel ”Vælgere i kødet på kandidaterne” , viste jeg rent faktisk (i underafsnittet med den separate overskrift: ”Prioritering af natur eller miljø, konkrete uenigheder i DN” ) Wilhjelm-udvalgets samlerapport frem for forsamlingen.
Samtidig kom jeg med min opfordring til, at rapportens anbefalinger bliver DN´s bibel, netop når det gælder prioriteringen af DN´s kommende arbejde.
I vores fælles frustration over, at hverken den hidtidige regering eller de grønne organisationer har givet Wilhjelm-udvalgets vigtige og visionære arbejde den fortjente opmærksomhed, så synes jeg dog, at vi sammen kan glæde os over overlevelsen af og vitaliteten i de årlige, såkaldte Wilhjelm+ konferencer på Københavns Universitet.
I starten blev konferencerne arrangeret og publiceret af det standhaftige Naturråd, som den borgerlige regering ganske vist aflivede i 2001 (og vel reelt erstattede med Bjørn Lomborg). Senest er de inspirerende og velbesøgte konferencer blevet videreført af DN´s studenterkomité ved Københavns Universitet.
Blandt de få hidtidige initiativer, der er udsprunget af Wilhjelm-rapporten synes jeg også bør fremhæves igangsættelsen af arbejdet med nationalparkerne. Uanset at Friluftsrådets bombastiske indblanding under miljøminister Hans Christian Schmidt gav det en lidt skæv kurs (læs eventuelt side 7-15 i rapporten http://www.naturraadet.com/udgivelser/wihjelm+3.pdf).
På den anden side er jeg personligt frustreret over, at den tidligere regering i 2011 kunne afslutte et arbejde i et skovpolitisk udvalg - uden at man fik besluttet og iværksat den stærkt tiltrængte beskyttelse af de få tusinde hektar gammel naturskov, som netop Wilhjelm-udvalget i 2001 pegede på som et centralt indsatsområde for at bevare værdifuld og truet biodiversitet i vores skove.
Konkluderende vil jeg gentage, at selv om der indtil nu er sket så frustrerende lidt implementering af Wilhjelm-udvalgets mange gode og relevante anbefalinger, så er slaget ikke tabt endnu.
Også i de kommende år bør rapporten og dens anvisninger efter min mening være DN´s bibel.
De bedste hilsener
Poul
Til alle tre kandidater
SvarSletDN har en temmelig bred formålsparagraf.
DN arbejder for mere og bedre natur – Det er vigtigt, ja utroligt vigtigt for mig at have en stærk organisation, der er i stand til at sætte fokus på vores naturgrundlag.
1. spm: Hvordan vil du løfte opgaven, så det sikres Wilhelmudvalgets anbefalinger følges?
DN arbejder med vores påvirkninger af miljøet – og for en bæredygtig fremtid. Det er vigtigt, ja utroligt vigtigt for mig, at have en stærk organisation, der sætter fokus på de nødvendige indsatser, der skal til for sikre at vores børn kan modtage en jord, der er (mindst) – lige så meget i balance, som den vi modtog (frit citat).
Hvis du nu bliver præsident, hvordan vil du løfte opgaverne og prioritere indsatsen; Mit spørgsmål går specifikt på indsatsen i forbindelse med miljø og bæredygtighed. Der er jo mange områder, der skal fanges op: i flæng kan nævnes industrimiljø herunder bæredygtig produktion og -forbrug , kemiske stoffer, luft-jord-vand forurening . Ja, og ressourceområdet – klima, energiproduktionen og dens anvendelse, affaldshåndteringen, transporten.
2. spm. Hvordan skal opgaverne ovenfor løftes – og hvordan skal de prioriteres.
Lad mig høre dine synspunkter?
De bedste hilsener
Birgit Holmboe
Kære Kresten Petersen.
SvarSlet”Der er masser af skønhedspletter på den måde jægerne forvalter naturen på,”
Undskyld - den må jeg lige ha’ igen Kresten:
Kalder du anskydningsprocenterne og skydefugleproblematikkerne for skønhedspletter?
I givet fald må det vist siges, at være noget af en underdrivelse og i værste fald et alvorligt fravær af realitetssans. Forhåbentlig deles den holdning ikke af ret mange i Naturstyrelsen eller i DN for den sags skyld; det ville virkeligt være bekymrende.
Til orientering vil jeg nævne, at realitetssansen i Danmarks Jægerforbund desværre heller ikke er til at prale af. I år mener DJ sig berettiget til den ærefulde pris: Nordisk Råds Natur og miljøpris 2012. I deres indstilling til Rådet plæderer DJ for, at DJ, via et velfungerende korps på ca. 30 naturformidlere bibringer børn og unge naturoplevelser, hvor børnene lærer om menneskets samspil med naturen og oplever jagten som bæredygtig brug af naturen.
I samme skæve lys udtaler en af DJ’s naturformidlere i november 2011 til et dansk medie ( i forbindelse med en såkaldt publikumsjagt), at: ” jægerne høster det naturlige overskud, som naturen producerer.”
Det må siges at være milevidt fra realiteternes verden, at kalde 1.000.000 udsatte fasaner, 500.000 udsatte ænder og 80.000 udsatte agerhøns for ”det naturlige overskud, som naturen producerer."
Kære Præsidentkandidat
SvarSletVedr.: Lederskab
Tillad mig at bede om svar på følgende spørgsmål
1.Hvor mener du, at foreningen er i dag!
2.Hvor vil du bringe foreningen hen de næste tre år (overordnet set)?
3.Hvilke store nye realiserbare visioner har du?
Kære Birgit Holmboe !
SvarSletDu har ret i, at DN´s formålsparagraf er temmelig bred. Jeg ville sige så bred, at det i lyset af DN´s aktuelle ressourcer sammenholdt med hele spektret af potentielle arbejdsopgaver kan være særdeles påkrævet at prioritere.
Og i planlægningen af denne prioritering skal Forretningsudvalget (FU) i et kreativt samspil med Sekretariatet (SEK) udarbejde det årlige arbejdsprogram (AP) til efterfølgende forhandling med og godkendelse i Repræsentantskabet (REP).
1.SVAR: Som jeg for nylig har været inde på, både på valgmødet i København, den 29. februar, og her på bloggen, så synes jeg, at DN i højere grad skal inddrage Wilhjelm-rapportens anbefalinger i DN´s årlige arbejds-programmer.
Hvis jeg bliver præsident, vil jeg derfor sammen med FU sandsynligvis bryde med den hidtidige tradition for, at det er SEK, der starter med at udarbejde et udkast til næste års AP, som FU derefter godkender.
Om fornødent vil jeg foranledige et ekstraordinært FU-møde, hvor FU STARTER med at aftale rammerne for SEK´s arbejde med et udkast til AP.
På den måde sikrer vi FU en større reel politisk indflydelse - og f. eks. bedre inddragelse af Wilhjelm-rapportens anbefalinger.
2.SVAR: Når det gælder DN´s arbejde med vores påvirkninger af miljøet – og for en mere bæredygtig fremtid, er jeg også enig med dig i, at der der er behov for prioriteringer.
Formentlig sikres de også bedst ved, at FU tager initiativet i forberedelsen af det kommende års AP. Eventuelt kan FU´s arbejde (på dette og andre felter) kvalificeres ved at nedsætte en hurtigtarbejdende ad hoc arbejdsgruppe.
Vi må aldrig glemme, at vi i DN har utrolig meget ikke udnyttet talent og ekspertise inden for vores 133.000 medlemmer – og over 1000 særligt aktive.
De bedste hilsener
Poul Hald
Hvad er nu det for noget med "Københavneri i DN ?” Igen, igen.
SvarSletDet udtaler Poul Hald Mortensen offentligt og ifølge DR P4 Midt & Vest, Nyheder; d. 6. marts 2012 som forklaring på sin kamp mod den siddende præsident/formand. Eller er det mod det nuværende styre? I hvert fald udtales det nu som argument for at ville overtage jobbet som ny 'Rorgænger'.
Jamen! - De store sager har vel ellers været bredt knyttet til f.eks. Østerild, Filsø, Nyborg og AllindeLille, ligesom det ene af to årlige Rep.møder er blevet splittet op og ’fordelt’ på flere lokale møder, mens f.eks. 3/4 af de danske kommuner samtidigt er blevet Klimakommuner. Det er alt sammen sket i seneste valgperiode(r) og langt udenfor Østerbro. Og så vidt vides ikke under den siddende præsidents modstand?
Er disse og en række andre forhold ikke netop tegn på, at de nye Lokalkomiteer er faldet til ro? - at de både selvstændigt og i samarbejde med Masnedøgade har vist sig at magte opgaverne. Uanset de urolige år med kommunal-sammenlægninger.
Gid den samme ro måtte brede sig til P.H.M., der vist må forklare sig nærmere også på dette punkt i stedet for at skabe uro. Er det både præsidenten og sekretariatet han er utilfreds med? Som forklaring på, at han vil overtage styret, og dermed efter eget udsagn selv vil flytte til København, mens Ella Maria trækker sig tilbage til Fyn - hvorfra hun i øvrigt har vist sig hidtil at kunne udfylde posten. Og vel i øvrigt har gjort det tilfredsstillende?
Det synes mig, at der allerede er ved at blive 'Mere jeg end vi' i denne sag.
Må vi så få forklaringerne - og så håbe på, at DN formår at holde fast på, at der både er en Wilhjelm-rapport, med anbefalinger for Natur og Miljø og et bredt befolkningsmæssigt engagement, der hviler tungt over hele foreningen.
-
Med venlig hilsen
Finn Bro-Rasmussen
Kære Finn Bro-Rasmussen !
SvarSletJeg er oprigtig ked af, at du forplumrer og forvirrer en i øvrigt rimelig og god tone i valgkampen ved at angribe mig på en aldeles grundløs og for mig totalt uforståelig måde.
Til DR P4 Midt/Vest i Holstebro blev jeg forleden dag opfordret til at give et kort interview (opdelt af et musikstykke), hvori jeg svarede på spørgsmål om, hvorfor jeg stillede op til præsident-posten.
I mine svar var der ingen som helst angreb på mine to modkandidater (som jeg i øvrigt heller ikke nævnte) eller DN´s Sekretariat eller nogen som helst andre.
Det, som du tilsyneladende tolker som mit angreb på "københavneri" i DN, drejede sig alene om, at jeg beskrev den objektive kendsgerning, at der hvor DN organisatorisk og arbejdsressourcemæssigt generelt står svagest i den vestlige del af Jylland, der findes både relativt meget natur og ofte ganske betydelige trusler mod den.
Det er i øvrigt en problemstilling, som vi har diskuteret i FU. Og vi er enige om, at problemerne i flere af disse landbrugsdominerede kommuner er blevet forstærket efter amternes nedlæggelse.
Helt åbent har jeg flere gange under valgkampen beskrevet, at jeg gerne med henblik på sådanne problemstillinger så gennemført forsøg med nogle få tidsbegrænsede sekretariatsstillinger, der ude i provinsen kunne hjælpe ressourcesvage afdelinger med sagsbehandling, besigtigelser m. m.
Længere er den efter min opfattelse ikke.
Og dine øvrige, ubegrundede og fejlagtige påstande ligner for mig nærmest en gentagelse af dem, som jeg ret udførligt forsøgte at svare dig på for en del dage siden.
De bedste hilsener
Poul Hald
Hej Poul!
SvarSletAngående DNs prioriteringer.
Det der ligger og simrer i baggrunden for valgkampen er en kritik af DNs prioriteringer i foreningens arbejde.
Den underliggende kritik går sandsynligvis på, at de synes områder som "Klimakommuner", "sund levevis" o.s.v. fylder for meget i DN.
Jeg har fået refereret en sag fra Gladsaxe, hvor de var fotørnede over at DN tilsyneladende var gået ind og havde lavet aftaler med Gladsaxe Kommune angiveligt hen over hovedet på lokalforeningen om at Gladsaxe skulle være klimakommune.
Personligt synes jeg bestemt DN skal gå ind for klimakommuner. Problemet opstår, hvis folk ikke kan se den røde tråd fra klimakommuner til kampen for naturens interesser. - Som gammel rotte kan jeg sagtens se den; men vi skal lige medtænke, at den også skal være indlysende for vores medlemmer og sympatisører. Tilsvarende argumentation omkring sund levevis o.a. beslægtede emner.
Kære Leo !
SvarSletDu får mine svar i den orden, hvori du stillede spørgsmålene:
1.SVAR: DN har siden 1988 (hvor der var 273 tusind medlemmer) fået medlemstallet mere end halveret, så vi nu med 133 tusind medlemmer nede på samme niveau som for godt 30 år siden.
DN har imidlerid et større sekretariat (ca. 66 personer) end nogensinde før.
Antallet af aktuelle afdelinger er betydeligt færre end antallet af tidligere lokal-komitéer - før kommunalreformen og amternes nedlæggelse for godt 5 år siden.
Antallet af frivillige aktive er efter alt at dømme også faldet efter kommunalreformen i 2007.
I en del afdelinger er arbejdsbyrden blevet større efter amternes nedlæggelse og generelt større kommuner.
Bestyrelsesmedlemmernes gennemsnitlige alder er ifølge undersøgelse steget i de senere år.
2.SVAR: Overordnet set vil jeg sammen med Forretningsudvalget (FU) arbejde for, at medlemstallet igen skal stige – samt at DN også skal tiltrække yngre medlemmer.
Tilsvarende vil jeg i FU arbejde for, at der gøres forsøg med etablering af midlertidige sekretariats-stillinger til sagsbehandling, besigtigelser, medlemshvervning, m.m.
ude i provinsen, hvor behovet er størst.
I FU vil jeg også bl. a. arbejde for bedst mulig prioritering af DN´s ressourcer.
3. SVAR: Spørgsmålet vil jeg her kun besvare med et udpluk.
a.Sammen med FU og Sekretariatet vil jeg snarest forsøge at etablere et lille, kompetent ”rejsehold”, der skal besøge afdelingerne efter deres erklærede behov med henblik på gensidig inspiration og revitalisering af det lokale arbejde.
b.Ligeledes vil jeg forsøge at overtale FU til, at vi for første gang lader FU tage initiativet (i forhold til Sekretariatet) ved udarbejdelsen af næste års udkast arbejdsprogram (AP) og budget.
c.Tilsvarende vil jeg opfordre til, at vi til problemløsninger og innovative tiltag inden for DN i højere grad forsøger os med nedsættelse af tidsbegrænsede ad hoc arbejdsgrupper, hvori vi involverer engagerede og særligt sagkyndige medlemmer, der sidder spredt ud over alle afdelinger.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul Evald !
SvarSletOgså denne gang er vi vist temmelig enige.
Selvfølgelig bør enhver lokalafdeling – allerede på forberedelsesstadiet - altid orienteres om ethvert af Sekretariatets eventuelle initiativer inden for afdelingens rammer.
Selve klimakommune-konceptet synes jeg er al ære værd. Og det er flot, så udbredt det er blevet.
Men som initiativtager i forhold til kommunen bør DN naturligvis også i forbindelse med den officielle og festlige lejlighed sørge for at få flest mulige andre relevante aftaler og løbende relationer på plads med den pågældende kommune.
Så kontakten mellem DN og kommunen bliver til en bredere og mere varig win-win situation for begge parter.
Også når det gælder sund levevis, som heldigvis er meget oppe i tiden, skal vi i DN se at gribe fanen og - i det omfang den lokale motivation og ressourcerne tillader det - prøve at blive naturens og miljøets indsigtsfulde vejleder og rådgiver på det lokale plan.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul Hald Mortensen.
SvarSletDu mener ikke, der skal gives adgang for offentligheden til de nye randzoner ved vandløb og søer, da naturtyperne der er blandt de biologisk set mest følsomme med bl. a. mange ynglefugle, odder og mindre arter af pattedyr. Jeg er helt enig med dig.
Betyder det også, at disse følsomme områder skal friholdes for jagt? Begrund venligst dit svar.
Bedste hilsner
Poul, jeg prøver stadig at finde ud af den politiske substans i det her formandsopgør!
SvarSletJeg ser nogle forskelle omkring holdningen til sammenkædning og vægtning af natur og miljø eller manglen på samme.
Jeg ved ikke rigtigt,hvad der er sket i Viborg. Lige nu er valgvideoen fra Viborg ikke langt ud.
Men alle 3 kandidater er jo i stand til at svare godt for sig.
På vores bestyrelsesmøde i DN-Albertslund for nyligt havde vi svært ved at finde ud af substansen i det her formandsopgør.
For mig at se er der nogle vigtige naturpolitiske uenigheder i DN, som jeg har prøvet at få folk til at forholde sig til, blandt andet især:
Beskyttelse kontra benyttelse af naturen: især Friluftsrådet står for benyttelses-prioriteringen. Vi vil også godt have folk ud i naturen, men beskyttelsen må veje højest, hvis der er konflikt.
Natur og miljø: skal det være forholdsvis ligestillede overordnede satsningsområder - eller skal vi sige: natur - og miljø, når det har betydning for natur og biodiversitet?
Frednings- og natursynet: Det klassiske lidt for Morten Korch-agtige og æstetikprægede DN-natur og - fredningssyn, eller et mere moderne natursyn, der ligger hovedvægten på varetagelse af biodiversitetsinteresserne.
Der er formentlig tydelige uenigheder omkring landbruget og om vi skal "handle med landbruget" - sådan at forstå, at vi skal acceptere et eller andet kompromis, hvor vi accepterer mere tradionel landbrugsdrift og dyrknignsintensive areraler nogle steder, mod at vi får naturinteresserne tilgodeset andre steder: nationalparker, urørt skov, lavbundsarealer o.s.v.
Der er vel også nogle uenigheder om, hvor stærkt formanden skal stå i foreningen. Om vi skal have en fransk/amerikansk præsidentmodel - eller noget, der lidt mere minder om et ledelseskollektiv.
Er det nogenlunde det, som det i virkeligheden drejer sig om? Og hvad med kandidaterne?
Kære Birte Dahl !
SvarSletHvis du nærlæser, hvad jeg har skrevet i starten på min blog, og hvis du på videoen (lagt på DN hjemmeside 10. marts) lytter efter, hvad jeg sagde på valgmødet i Viborg, så udtrykker jeg først og fremmest bekymring over, at en stor landsdækkende organisation som DN unuanceret giver udtryk for ren jubel over en helt ny færdsel i randzonerne.
I betragtning af de følsomme og sårbare naturværdier, der findes i fugtige områder ved mange vandløb og ved endnu flere søbredder, mener jeg personligt, at en eventuel ny offentlig adgang sådanne steder alene (også i lyset af DN´s formål) bør ske efter en konkret vurdering af de pågældende områders sårbarhed.
Altså er jeg af biologiske grunde imod en generel tilladelse, der også flere steder vil kunne stride mod Danmarks internationale Natura 2000 forpligtelser.
Men personligt ser jeg gerne, at der efter en konkret vurdering kan gives tilladelse til hensynsfuld færdsel i randzoner i særligt robuste områder.
Dermed holder jeg mig til den holdning, som et flertal i DN´s daværende forretningsudvalg gav udtryk for i 2001 – en holdning, som ikke senere har været revideret i FU.
I det pågældende år gik adgangsdiskussionen ret højt i FU i forbindelse med, at det såkaldte adgangsudvalg afgav betænkning i november 2001.
Det daværende forretningsudvalg konkluderede således i 2001:
”Vi ser gerne, at amter allerede nu peger på steder hvor færdsel langs ”robuste” vandløb kan tillades, evt. langs den ene bred.”
Du spørger til sidst om, hvorvidt særligt sårbare og følsomme områder, der burde skånes for ny færdsel, også skal skånes for jagt. Jeg har forståelse for din tankegang, fordi der er så relativt få steder i Danmark, der helt er friholdt for jagt. Realiteten er imidlertid, at overalt i Danmark er retten til jagtudøvelse knyttet til ejendomsretten (på søterritoriet har jagten altid været fri).
Hvis man i det danske samfund skulle forbyde en hidtil lovlig jagt på visse dele (f. eks. randzonerne) af private ejendomme, så ville det enten kræve voldsomt omfattende erstatninger til ejerne, eller det ville kræve en hidtil uset voldsom ændring af jagtloven, som Folketinget næppe i dag ville kunne mønstre flertal til.
Personligt er jeg foruden de vel fungerende vildt- og naturreservater en stor tilhænger af frivillige jagt- og forstyrrelsesfrie områder på land – både på offentligt ejede områder og på private ejendomme, da sådanne fristeder ofte (oplevet på nænsom afstand) kan byde på enestående oplevelser for alle.
De bedste hilsener
Poul
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletKommentar til 10 meters bræmmerne.
SletSkal der være forbud mod færdsel, vil det give en masse problemer og forvirring hos brugerne og lodsejerne - hvilket ingen vil have glæde af. Et forbud vil gøre det komplet umuligt for brugerne af naturen, at se forskel på 10 meters bræmmer og andre tilgængelige naturarealer.
Jeg mener også at bekymringen er noget overdrevet omkring forstyrrelser ved færdsel, de fleste arter kan gode tåle besøgende i ny og næ - viser der sig at være problemer, så rummer naturbeskyttelsesloven rige muligheder for beskyttende tiltag.
Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk
Nuværende lovtekst:
§ 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde.
Stk. 3. Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.
Stk. 5. Der er dog adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte, der helt eller delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af dyre- og planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen ikke er rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127104
Kære Poul Evald !
SvarSletDu får naturligvis svar på dine mange relevante spørgsmål inden i morgen tidlig.
MEN -
VALG-VIDEOEN fra VIBORG er reelt blevet lagt ud på DN´s hjemmeside i går aftes (10.3).
Når du og jeg (i første omgang) ikke opdagede det, så er det fordi, der desværre ikke (endnu) er blevet lagt link til den DER, hvor de to andre videoer nævnes øverst til højre over portrætterne af os kandidater.
VIBORG-videoen skal aktuelt findes og linkes til allerøverst til højre (i det grønne) på DN hjemmesiden.
De bedste hilsener - og fortsat go´ søndag !
Poul
Hej Poul
SvarSletDet er en ualmindelig flot artikel om personen Poul Hald-Mortensen, der var i tillægget til Nordjyske i lørdags.
Hvis du havde brugt den i din valgkamp med koncentrationen af natur-nostalgi-handlekraft i stedet for vasketøjet (som du ikke kan slippe fri af), så var det sikkert blevet en kåring i stedet for valg.
God kamp.
Kære Poul Evald !
SvarSletDine spørgsmål besvares i din egen rækkefølge.
Når det gælder afvejningen af benyttelse i forhold til beskyttelse er jeg som udgangspunkt på naturens side. Selvsagt er det vigtigt for naturforståelsen og -bevarelsen aktuelt og i fremtiden, at alle, både børn, unge og ældre, samt vores turister fra udlandet her i landet har god adgang til de allerbedste og mest autentiske naturoplevelser.
Men jeg tror mere på sagkyndig og hensynsfuld zonering og godt planlagte støttepunkter og sti-forløb med dertil knyttede faciliteter - end på yderligere udvidelse af de hidtil gældende adgangsregler i vores relativt tætbefolkede land.
Vi menneskers antal, fritid, mobilitet og økonomiske potentiale har i årtier været generelt stigende.
Mens naturen arealmæssigt og indholdsmæssigt samtidig har været generelt vigende.
Natur- og miljøbeskyttelse er efter min vurdering uløseligt forbundet - som to sider af samme sag – ikke mindst i et så kulturpåvirket land som Danmark.
I frednings- og natursynet er jeg tilhænger af en naturvidenskabelig og analytisk tilgang. Således er jeg glad for den danske del af det europæiske Natura 2000 netværk med den ret repræsentative sikring af danske naturtyper, som netværket indebærer.
Se også: http://www.sns.dk/udgivelser/2001/87-7279-400-3/helepubl.pdf
Men i mine øjne slipper vi heller ikke for i DN at påtage os et stort nationalt ansvar for både de landskabsæstetiske og kulturhistoriske værdier. På landskabsæstetikkens område har vi altid i DN haft en enestående national rolle, som måske ikke spiller en hovedrolle i dag, men det er alligevel en rolle, som vi aldrig bør give fra os.
Også i relation til landbruget har jeg været en stærk forsvarer af det sammenhængende, grønne nationale netværk af værdifuld natur (Jfr. ”Fremtiden Natur i Danmark” fra 2004).
Det burde være et vilkår, at naturen bliver sikret inden for robuste og overlevelsesdygtige rammer, inden samfundet inden for en bæredygtig plan accepterer en fortsættelse af et relativt arealkrævende landbrug , der i øvrigt snarest igen skal være økologisk drevet.
Efter at DN i 2006 for første gang i 95 år fik en heltidslønnet præsident, så er det min vurdering, at DN også bør have fuld gavn af en fuldtidsarbejdende bestyrelsesformand.
Jeg kunne godt forestille mig, at denne landsformand sammen med én eller to vicelandsformænd med tiden udgjorde et stærkt hold, der udnyttede hinandens og den resterende del af FU´s kompetencer optimalt – også i det udadvendte og kommunikative arbejde.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul Hald-Mortensen!
SvarSletJeg tillader mig hermed at anmode dig om en uddybning af dine tidligere svar til mig. På mit spørgsmål: DN er i VFR gået ind for at udvide jagttiden på råvildt til 1. februar, svarede du: Da DN accepterede 14 dages udvidelse af jagttiden på råvildt, var det i mine øjne en forsvarlig og mindre fravigelse fra DN’s jagtpolitik. Forsvarlig, fordi råvildtbestanden overalt i landet er i fremgang. Fravigelsen skete, fordi det i VFR var modkravet til DN’s krav om mindre jagttid for bl.a. agerhøne og flere arter af dykænder.
Nu er mit nye spørgsmål: Hvorfor har DN givet køb på sin jagtpolitik og givet jægerne kompensation for, at EU har stillet krav om reduceret jagttid på dykænder?
Hvorfor skal jægerne ligeledes kompenseres med en udvidelse af jagttiden på råvildt for, at agerhønen er ved at være så sjælden, at den sandsynligvis kommer på rødlisten næste gang?
DN’s Forretningsudvalg har netop lagt et oplæg til en opdateret jagtpolitik ud på nettet, og det oplyses, at det er udarbejdet med din faglige bistand.
Derfor tillader jeg mig at spørge dig: Var det på grund af den i oplægget omtalte ballade i Jagtnetværket, at du meddelte, at du trak dig ud – ikke blot af Netværket som formand, men også af Forretningsudvalget og Vildtforvaltningsrådet - i adskillige måneder?
Med venlig hilsen
Annette Rosenmunthe
Følgende spørgsmål er sendt til alle tre kandidater:
SvarSletI oplægget til DN’s nye jagtpolitik omtales jagt som et område i småtingsafdelingen. Er dette ikke lidt ringeagtende overfor alle os, der mener, at jagt har en endog meget stor indvirkning på naturen og menneskers muligheder for at opleve denne?
Er det en rimelig og hensigtsmæssig retorik i det nye udspil at dele medlemmerne op i jagtelskere og jagthadere? Kunne jagthaderne ikke få lov til at blive benævnt jagtkritikere eller naturforkæmpere med forkærlighed for den LEVENDE natur?
Konflikterne omkring jagt opstår naturligvis, fordi naturforkæmpere kritiserer forskellige aspekter af jagt som værende naturskadelig og dyreværnsmæssig uacceptabel. Mener du, at der vil komme mindre kritik og dermed færre konflikter, hvis jægerne imødekommes i deres krav om mere skydemateriale eller kompenseres for begrænsninger som fx den forlængede jagt på råvildt som kompensation til jægerne på grund af EU’s krav om begrænsninger i jagten på dykænder?
Mener du, at DN så at sige skal dele sol og vind lige imellem de stridende parter (I oplægget står, at DN skal stille sig nogenlunde lige midt imellem jagthadere og jagtelskere). Som bekendt er fordelingen i befolkningen, at 3% er jægere og 97% har valgt ikke at gå på jagt.
DN begrunder accepten af fritidsjagt med, at mange rovdyr er fredet, hvorfor mennesker er nødt til at gribe ind og agere rovdyr (dvs. regulere bestandene!). Ud fra det synspunkt, vil det så ikke være logisk at frede ræven? Er det jagt eller regulering, det handler om i det nye udspil?
Kære Søren Christian !
SvarSletTak for dine positive ord.
Selv tvivler jeg en del på, at man kan blive kåret til præsident i DN – alene på grundlag af en avisartikel.
Men jeg er enig i, at yderligere beskrivelse af vasketøj heller ikke virker konstruktivt.
Derfor vil jeg også på mødet i Skærbæk beskrive, hvilke konstruktive initiativer der bør iværksættes og stimuleres for at undgå negative ting - og dermed sikre os alle en ny og fremgangsrig kurs.
De bedste hilsener
Poul
Kære Annette !
SvarSletTillad mig denne gang at svare dig kortere end normalt.
SVAR til dit første indlæg (til mig personligt):
Mine punktvise svar på dine 12 spørgsmål mener jeg var så udførlige, at det næppe her tjener noget formål at bidrage med flere detaljer.
Min orlov fra mit ulønnede, frivillige arbejde i DN i perioden september 2010 – januar 2011 skyldtes alene en helt nødvendig prioritering af min partner Jane samt mit faste arbejde.
SVAR til dit andet indlæg (til alle tre kandidater):
Det udkast til DN´s jagtpolitik, som blev fremlagt på Forretningsudvalgets (FU) møde 1. marts var i tekst og opbygning udarbejdet af DN´s Sekretariat.
På opfordring fra Sekretariatet havde jeg ydet nogle ubetydelige tekniske bidrag.
Under behandlingen af det ordinære dagordenpunkt besluttede FU at nedsætte et ad hoc udvalg til at kvalificere FU’s høringsudkast, dvs. indstille et optimalt fagligt gennemarbejdet oplæg til FU.
Eftersom det nævnte udkast til revision af DN´s jagtpolitik, som blev forelagt på FU-mødet 1. marts, således repræsenterer et ufærdigt produkt, der sandsynligvis vil blive underkastet betydelige ændringer, finder jeg det hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt her at kommentere udkastet yderligere.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul!
SvarSletJeg læser din replik og andre markeringer i valgdebatten således, at du ikke mener, der er de store naturpolitiske uenigheder i DN.
Men at det primære problem er samarbejdsrealtionerne i foreningen.
Eller sammenkogt: At præsidenten ikke har kunnet samarbejde med administrationen (især direktøren) og det øvrige FU.
Er dette korrekt?
Personlig mener jeg dog nok, der også er andre ting, der spiller ind, f.eks. omkring vægtning af klassisk fredningsarbejde ("de gamle DN-dyder") kontra et mere nutidigt biodiversitets-natursyn.
Dette støtter jeg også på den medlemsundersøgelse, der blev flygtigt refereret til på landsdelstræffet for København-Nordsjælland, hvor du også var til stede. En medlemsundersøgelse, som DNs ledelse desværre ikke vil offentliggøre i sin helhed.
Venlig hilsen
Poul Evald
I den anden valgvideo fra Viborg oplyser du godt tre minutter inden i videoen, at du har fået ”mange opfordringer både internt i DN og også fra de organisationer og de myndigheder, der står uden om DN...til at stille op...”
SvarSletKan du ikke oplyse hvilke organisationer og myndigheder udenfor DN, der gerne ser dig opstillet, således at vi ved hvem uden for DN, der gerne ser sig repræsenteret af dig fremover?
Kære Poul Evald !
SvarSletSom så ofte før kan jeg vist ikke være særlig uenig i dine analyser og vurderinger.
Men du er på det vildspor, hvis du antyder, at jeg skulle være tilhænger af klassisk fredningsarbejde frem for et mere biodiversitets-præget holdning og prioritering.
Jeg er så absolut på biodiversitets-siden.
Og det er ud fra biodiversitetsvinklen, at jeg på valgmødet i København (hvor du også var til stede) foreslog, at vi i DN foretog en revurdering af mange af de ældre fredninger, fordi de med de rigtige justeringer og plejebestemmelser så helt anderledes ville kunne få udviklet deres potentialer for sikring og styrkelse af biodiversitet.
Ja, jeg husker også fra landsdelstræffet i København i november direktørens oplæg om den segmentanalyse, der handlede om, hvor i befolkningen DN lettest kan rekruttere medlemmer.
Men du husker formentlig også, Poul Evald, at jeg dengang talte for, at vi ud fra DN´s fokusområder skulle tilstræbe at være alle danskeres forening – og være opmærksom på, at vi ikke fortrinsvis forsøger at hverve medlemmer i det afgrænsede segment i befolkningen, som aktuelt er mest enige med os.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul Hald-Mortensen!
SvarSletUalmindelig slapt svar på mine spørgsmål!
Det skuffer og undrer mig, at du reelt ikke svarer - især fordi du sidder som DN's repræsentant i VFR.
Du svigtede DN's jagtpolitik ved at give jægerne 14 dage yderligere jagttid på råvildt, skønt jagt på råvildt efter nytår forarger mange jægere.
Det skete med den falske begrundelse, at jagten på dykænder blev indskrænket.
Det er simpelthen for slapt, at du ville kompensere jægerne for et berettiget EU krav.
Betegnelsen JAGTHADER af de medlemmer, der kritiserer aspekter af jagt, tror jeg - med mit kendskab til dig - udspringer fra dig.
Kære Gudrun !
SvarSletDet er overraskende at se dig her.
Men du skal være rigtig velkommen!
På din foranledning har jeg nu selv kigget den pågældende sekvens af videoen fra Viborg igennem.
Og med beklagelse må jeg konstatere, at jeg i besvarelsen af spørgsmålet fra Kaj Madsen, Fjends, var alt for kortfattet og dermed upræcis i min mundtlige formulering.
Min udtalelse skyldtes, at adskillige personer i mit personlige netværk - placeret hos myndigheder og i organisationer - over for mig har tilkendegivet, at jeg burde stille op til præsidentvalget i DN.
Mit mundtlige svar til Kaj Madsen baserede sig således alene på vurderinger fra sådanne enkeltpersoner.
Og det er min fejl, at du og andre har kunnet få det indtryk, at det var de pågældende myndigheder eller organisationer, der i deres helhed blandede sig i DN´s interne forhold.
Hvilket jo nok i så fald ville have været intet mindre end sensationelt.
Afslutningsvis beklager jeg endnu engang at være årsag til en sådan misforståelse.
Ikke mindst fordi jeg ellers altid mundtligt og skriftligt forsøger at være så præcis og entydig som muligt.
De bedste hilsener – også til Søren !
Poul
Kære Annette !
SvarSletNej, jeg er IKKE ansvarlig for formuleringen jagthader.
Både denne og dine øvrige bemærkninger taler for sig selv.
Jeg ville ønske, at jeg kunne hjælpe dig.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul Hald-Mortensen!
SvarSletJeg ved ikke hvad du mener med at mine bemærkninger taler for sig selv? Og hvad skulle du hjælpe mig med? Mig forekommer det som en helt inadækvat reaktion fra din side, og viser mig endnu engang, hvordan du taber hovedet, når du presses.
Hvorfor har du ved gennemgangen af udspillet til jagtpolitiken ikke fundet anledning til at påtale den meget negative og krænkende betegnelse jagthadere?
Bekymringen i forbindelse med din medvirken til kompensationer til jægerne hver gang jagten på en truet art begrænses, går naturligvis også på, hvorledes du mon mener, at jægerne skal kompenseres for et forhåbentligt forbud imod opdræt og udsætning af skydefugle?
Kære Annette !
SvarSletMon ikke du udmærket ved, hvad jeg mener, når jeg siger, at dine bemærkninger taler for sig selv.
Ethvert nøgternt menneske kan jo se, at du som en anden stalker ensidigt forfølger mig, og at dine beskyldninger ofte grænser til injurerende påstande.
Oplægget til Forretningsudvalget om opdatering af DN’s jagtpolitik står for Sekretariatets regning – sådan som det også bør være.
Efter anmodning har jeg som nævnt bidraget med faglige småting, men jeg har ingen adkomst til at ”påtale” noget. Det ville være magtmisbrug i det stadium af processen, hvor vi befinder os nu.
Sådan fungerer demokratiet nu engang i DN.
Det er HELE FU, der kan ”påtale” eller beslutte noget – ikke enkeltmedlemmer af FU.
Som jeg tidligere har påpeget, så er der i Vildtforvaltningsrådet i 2006 indgået forlig om udsætning af skydefugle gældende indtil 2017. Hverken DN eller andre kan formentlig i dag med sikkerhed planlægge, hvad der derefter skal ske.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul
SvarSletHvad er din holdning til Netværkstanken?
Er det en måde at engagerer aktive i DN om et mere specifikt tema og har det nogen fremtid. Hvis du er positiv over for tanken om netværk, hvorledes får vi dem gjort mere aktive og hvorledes løser vi det demokratiske problem ved at netværk er ikke noget man er valgt til, det er noget man vælger?
Kunne netværkstanken også udbredes til at gælde for mere begrænset geografiske områder og f.eks. erstatte Samrådene. Kunne det være en måde at engagerer yngre kræfter og dermed danne en form for ungdomsafdeling i DN?
Med venlig hilsen
Michael Løvendal Kruse
Kære Michael !
SvarSletInden for de rammer, der fastsættes af vedtægterne, sympatiserer jeg med netværkstanken.
Netværk skal således arbejde med inspiration og idé-udvikling på tværs af de øvrige organisatoriske i DN.
Netværk kan ikke tegne DN over for eksterne parter.
Eftersom netværk repræsenterer et uformelt interesse-fælleskab, ser jeg ingen problemer i, at de ikke fungerer ved repræsentativt demokrati.
Personligt har jeg vanskeligt ved at forestille mig - eller rettere ser jeg ingen fornuftig begrundelse for, at netværk skulle erstatte samrådene, der jo baserer sig på et konkret antal afdelingsbestyrelser inden for en fast geografisk ramme.
Flertallet af samråd fungerer efter min vurdering enten fortrinligt eller ganske godt.
Derimod ser jeg ikke noget i vejen for, at man inden for et geografisk område med en fælles problemstilling som f. eks. Limfjorden kan have netværk, hvori både medlemmer af afdelingsbestyrelser og ordinære medlemmer samarbejder.
Det såkaldte Limfjordsnetværk, som har eksisteret en del år, er et godt bevis derpå. Men måske var det en overvejelse værd at kalde det Limfjords-arbejdsgruppen, da det jo ikke er et typisk netværk.
Med henblik på tiltrækning af yngre kræfter, synes jeg, at der bør gøres forsøg med flere alternative og nye metoder ude i afdelingernes bestyrelser.
Dernæst bør de såkaldte studenterafdelinger oprettes i så mange store byer som muligt, da de hidtidige erfaringer er gode.
Personligt tror jeg foreløbig ikke på, at netværks-konceptet skal bruges til at tiltrække de yngre kræfter.
Men jeg har et fromt ønske om, at "Natur og Ungdom" en dag vender tilbage som en rigtig ungdomsafdeling under DN.
De bedste hilsener
Poul
Kære DN'ere.
SvarSletJeg ønsker jer et godt valg. Jeg håber, at foreningen efter valget kan stå samlet og stærkt og at I vil tage godt imod den valgte præsident - uanset hvem det bliver. Det vil være godt for foreningen og ikke mindst for arbejdet for Danmarks natur og miljø.
Samtidig vil jeg gerne stille alle tre kandidater følgende spørgsmål: Hvordan ser du foreningens fremtidige engagement i forhold til havet? Skal det prioriteres, eller skal andre foreninger tage sig af det?
Mange hilsner Ditte
Kære Poul.
SvarSletDine visioner i valgprogrammet er, at man med dig får en åben, troværdig og tillidsfuld ledelse.
På spørgsmål fra deltagerne i de tre valgmøder er dine svar, at foreningen har meget snavset vasketøj (man må tro, at det er Ella Marias), som din anstændighed forbyder dig at nævne. Hvis det er så alvorligt, hvorfor antyder du det så først nu? Du har været vicepræsident i 6 år, og hvis dette snavs har noget med økonomi og sekretariat at gøre så siger vedtægterne, at ansvaret er FU's, og i § 10 stk. 4 står, at et mindretal på mindst 3 FU medlemmer kan forelægge en sag for repræsentantskabet, foreningens øverste myndighed.
Du siger også, at du har FU bag dig. Du har 4 stillere fra FU, hvad med de 4 andre? Har du spurgt de 3 formand fra de faglige udvalg? Vedtægterne har ingen særbestemmelser for dem.
Det da en dybt utroværdig, mistænkeliggørende og manipulerende måde at føre valgkamp på, som slet ikke svarer til dine løfter til dit præsidentskab.
Hilsen
Ebbe Kanneworff
Hej Poul!
SvarSletNu har jeg udfoldet ret ihærdige anstrengelser for at blive klogere m.h.t., hvad kampvalget drejer sig om.
Jeg troede først, der lå nogle naturpolitiske uenigheder bag. Men det benægter - så vidt jeg kan se - alle 3 kandidater.
Det drejer sig tilsyneladende altovervejende om påståede dårlige interne samarbejdsrelationer, og dernæst også om eksterne samarbejdsrelationer og evnen til at "sælge billetter".
Imidlertid fremkom der sidste efterår et udspil fra folk omring samråd København og samråd Nordsjælland et papir, der kritiserede både foreningens "økonomipolitik" og også prioriteringer. Mange læser dette udspil som et ønske om tilbagevending til "tradionelle DN-dyder" (hvad det så er) og et ønske om, at DN skal brede sig mindre ud, end vi gør nu.
Jeg er ikke selv enig i hovedtankerne i nævnte udspil, men det vil da nok være urimeligt at benægte, at der rører sig sådanne tanker blandt ret mange af DNs aktive.
Dette i forening med tydelige uenigheder omkring natursyn og naturpolitik blandt foreningens medlemmer, som også den medlemsundersøgelse, der refereredes til på bl.a. landsdelstræffet i København; en undersøgelse som FU så desværre har valgt ikke at ville offentliggøre.
Jeg skriver at dette, fordi jeg er frustreret over at skulle tage stilling til et valg, alene omkring personstridigheder. - Det ville have været sundere, hvis det var på baggrund af naturpolitik.
Jeg synes dog også, der har været nogle reelle uenigheder omkring "magtfordelingen" mellem de lokale afdelinger og landsorganisationen (FU og administrationen).
Jeg vil stille et afsluttende spørgsmål, der reelt indeholder en hel del naturpolitik:
Hvornår landsledelsen (FU) kunne overtrumfe en lokal afdelingsafgørelse, når man mener, den er i modstrid med DNs vedtagne landspolitik?
Jeg er ikke interesseret at blive "pleaset", men stiller spørgsmålet, fordi det har vist sig vigtigt i flere sammenhænge, og med stor sandsynlighed også kan blive det i fremtiden.
Venlig hilsen
Poul Evald
Kære Ditte !
SvarSletDejligt igen at se dig i et DN forum.
Det er med rigtig gode minder, at jeg husker vores tid sammen i FU.
Og jeg håber, at alt går godt for dig og din familie.
Når du spørger til havet eller de marine områder, så er det min klare vurdering, at DER skal DN i fremtiden - i samspil med de relevante ministerier(staten administrerer jo den såkaldte højhedsret over søterritoriet) spille en langt større og mere selvstændig rolle.
Men allersnarest burde vi starte med at støtte og samarbejde med WWF, der er godt i gang.
Men kampen for at forbedre og sikre den marine natur og miljøet i havet bør efter min vurdering igen blive et hovedtema i DN´s landpolitiske arbejde.
Et arbejde, hvor også de kystnære afdelinger kan spille med.
Som jeg vist tidligere har givet udtryk for, så medvirker vores geografiske placering og naturgivne, marine ressourcer til, at Danmark med sine hav- og fjordområder har status som europæisk stormagt på naturområdet.
Baggrunden for danske marine områders internationale betydning er vel bl. a., at områderne uden for den lange, danske kystlinie (over 7 000 km) er usædvanligt lavvandede og naturligt produktive.
Dertil kommer, at vi foruden vores del af det hollandsk-tysk-danske Vadehav og vores vidt forskellige fjorde også har ansvaret for et af de største og mest unikke strømsteder eller flaskehalse i internationalt perspektiv.
Mellem Jordens største indhav, Østersøen, og Europas mest produktive, lavvandede hav, Nordsøen, pulserer vandet ustandseligt frem og tilbage, så der især i Bælthavet og Kattegat skabes enestående forudsætninger for både havpattedyr, fugle, fisk og andre marine organismer. Af samme grund fælder og overvintrer her i tusindvis af mange arter af vandfugle, og der er koncentrationer af f. eks. ynglende ederfugle og skarver. Desuden har flere arter af vandrende fisk her vigtige nordvesteuropæiske gyde- og opvækstområder.
I mit fritidsarbejde i DN har jeg siden 2007-8 sammen med Sekretariatet prioriteret, at DN´s kampagne og efterfølgende klage til EU-kommissionen over bundskrab efter muslinger i Limfjordens Natura 2000 områder blev ”løbet i gang”. Og kommissionens sidste signaler viser vist, at det har været umagen værd.
I DN skal vi gå videre med krav om stærkere beskyttelse af marine Natura 2000 områder - samt arbejde mod bundskrabende fiskeredskaber i indre danske farvande.
Hvis vi betragter den danske mængde af marine Ramsar- og Natura-2000 områder, så afspejler de en pæn prioritering af disse, internationalt betydningsfulde områder.
Lad mig minde om, at det i fredningen af Vadehavet (nu også NP Vadehavet), lykkedes staten at komme igennem med den totale beskyttelse af det store, såkaldte naturvidenskabelige referenceområde mellem Langli og Skallingen. Ved Hirsholmene er skabt noget langt mindre.
Men DN bør agitere for flere, sådanne hav-reservater oprettes og beskyttes mod yderligere forringelser.
Inden jeg slutter, vil jeg påpege den interessante sammenhæng, der synes at kunne være mellem kysternes nærhed og den procent-vise af kommunens borgere, der er medlem af DN. Se f. eks. den høje andel af DN-medlemmer på Samsø, Fanø, Langeland, Ærø og Bornholm !
Se: https://www.box.net/shared/static/e3bc5247ca9149e051bd.docx
Under alle omstændigheder bør afdelingerne ved kysterne efter min mening via ture og andre arrangementer gøre endnu mere for at stimulere de lokale borgeres interesse for kysterne og de kystnære ressourcer.
F. eks. burde arrangementer med indsamling af tang og muslinger, rejefngst og lystfiskeri gøres tilgængelige for flere, som så efterfølgende føler mere medansvar for den marine naturs tilstand.
Allersidst undrer jeg mig over, om vi i århundreder har været så meget bondeland, at vi i kystlandet Danmark mangler en dansk betegnelse for det franske ”fruits de mer”.
De bedste hilsener
Poul
Kære Ebbe !
SvarSletDin bombastiske afsluttende svada bidrager til en kedelig tone i denne ellers nogenlunde venlige meningsudveksling på denne blog.
Selvom du har valgt at være stiller for en anden, er der da ingen grund til at opgive den urbane tone.
Men i hvert fald skal det ikke afholde mig fra at give dig nogle åbne og ærlige svar.
Det såkaldte snavsede vasketøj har jeg - af hensyn til DN´s anseelse og fremtid - valgt så vidt muligt ikke at få ud i det offentlige – og den holdning fornemmer jeg, der har været enighed om i FU.
Da der ved repræsentantskabsmødet i Skærbæk må forventes yderligere spørgsmål om dårlige samarbejdsrelationer, vil jeg så vidt som overhovedet muligt prøve at håndtere disse negative forhold ved i stedet at præsentere de specifikke, positive tiltag, som jeg i fremtiden vil arbejde for, både når det gælder samarbejdet i FU – og samarbejdet mellem FU og Sekretariatet.
Det er rigtigt, at jeg har ydet en stor arbejdsindsats som vicepræsident i 6 år. Men det er først og fremmest inden for det sidste trekvarte år, at samarbejdet i FU er blevet sådan, at et flertal i FU efterhånden har fundet det uholdbart at fortsætte med præsidenten som daglig politisk leder.
Det er min og flertallets vurdering, at de ledelsesproblemer, vi har, må klares ved et ordinært præsidentvalg frem for at forsøge sig med vanskelige justeringer under separate dagsordenpunkter på repræsentantskabsmøder.
Ja, det er rigtigt, at 4 ud af de 5 folkevalgte i FU (vi er 7 folkevalgte, de to sidste er Ella Maria og mig) er stillere for mig. Ella Maria har ingen stillere fra FU.
Det sidste (femte) ordinære FU-medlem har valgt at være neutral, og tilsvarende har de tre formænd (der ikke er folkevalgte) udtrykkeligt vedtaget at være neutrale.
Jeg håber, dette har opklaret sagen for dig, så du kan komme fri af dine ubehagelige fornemmelser, og vi kan få den venlige tone tilbage mellem os
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul Evald !
SvarSletNår du atter vender tilbage til, at der stort set er naturpolitisk enighed mellem os kandidater, så er det vel ikke helt forkert.
Jeg kan dog godt se forskelle.
Men det undrer mig, at du derefter falder i den grøft:
At så er der kun personstridighederne tilbage.
Nej, tilbage er der da i høj grad behov for, at Repræsentantskabet vurderer:
HVEM af kandidaterne har de bedste menneskelige og faglige kvalifikationer til
BÅDE at kunne samarbejde med og lede FU,
OG at kunne samarbejde med direktøren og de relevante dele af Sekretariatet,
OG med Afdelingsbestyrelserne ude i landet ?
Desuden må Repræsentantskabet vurdere, HVEM der har de bedste kvalifikationer til - i forhold til det øvrige danske samfund - med størst mulige gennemslagskraft at være DN´s synlige holdleder.
Du skriver, at FU ”desværre har valgt ikke at ville offentliggøre” segmentanalyse, der handlede om, hvor i befolkningen DN lettest kan rekruttere medlemmer.
Mig bekendt har FU ikke drøftet eller behandlet spørgsmålet om, hvorvidt undersøgelsen - der bl. a. blev præsenteret på landsdelstræffet i København i november - må offentliggøres.
Som den helt overordnede hovedregel, følger FU de indstillinger og anbefalinger, der kommer afdelingernes bestyrelser.
Men hvis en lokal afdelingsbestyrelse i en større, konkret sag har en afgørende anden holdning end den, som FU ud fra en national(evt. international) vurdering mener bør være landsforeningens overordnede politik, ja, så kan FU blive nødsaget til at overtrumfe den lokale indstilling.
I disse sjældne tilfælde - som f. eks. Silkeborg motorvejen eller Tange Sø - har jeg altid været fortaler for, at FU bør agere på det absolut bedst belyste beslutningsgrundlag.
Desuden skal FU i videst muligt omfang, helst efter fælles besigtigelser og forhandlinger i lokalområdet, søge at opnå den bedst mulige gensidige forståelse med lokalafdelingens bestyrelse, inden den nødvendige afgørelse træffes.
De bedste hilsener
Poul
Offentlige EU midler og statslige midler til bedre natur, miljø og levevilkår i landdistrikterne!
SvarSletI 2006 tillod EU landene at anvende 20% af landbrugsstøtten til natur, miljø og bedre levevilkår i landdistrikterne. Hvad skulle vi i Danmark anvende dette beløb til hvert år fra 2007 til og med 2013? Inkl landdistrikts programmet var der mulighed for at anvende ca 7 x 2 milliarder, dvs 14 milliarder kr. DN sad med ved bordet! Hvor stort et beløb af de 14 milliarder kr er f eks. Anvendt til bedre natur og miljø?
Hvor skarpe var DN dengang til at lægge pres på politikerne via medierne. Dokumentation for indsatsen dengang og siden hen må I gerne fremlægge. Alle 3 sad i med ved "bordet" som ansat, som president og vicepresident.
Havde vi midler såvel internt som eksternt kunne mange landbrugsdyrkede vådområder "købes tilbage til samfundet/naturen, og de EU landbrugsstøttemidler ssom landmændene får idag kunne bruges til naturpleje af arealerne. Idag bruges de til yderligere husdyrbelastning, da der køres gylle ud som forsvinder hvorhen?
Forretningsudvalget og sekretariatet lavede DN´s landbrugspolitik hvordan synes I selv at landbrugsfagligt netværk og afdelingerne blev inddraget?
Med afslutningen af perioden 2007 til 2013 skal der laves en ny EU og en ny dansk politik, og fordelingen af midlerne, således som det skete i 2006. Det er nu det foregår i korridorerne. Hvordan mener I at DN skal forsøge sig dennegang for at natur, miljø og levevilkår i landdistrikterne skal få del i midlerne?
Mvh
Torkil Forman
landdistriktsanalytiker
DN Favrskov
Kære Torkil !
SvarSletPersonligt har jeg altid ærgret mig voldsomt over, at Danmark – hvis natur er langt mere trængt end i flertallet af EU-lande- ikke valgte at gå med, da det fra 2006 blev muligt for EU landene at bruge op til 20 % af landbrugsstøtten til natur og miljø i landdistrikterne.
Det er dog mit indtryk, at DN i forhold til den siddende regering gjorde, hvad der var muligt. Både dengang og nu har vi i Sekretariatet flere medarbejdere, der arbejder målrettet for en mere grøn landbrugspolitik, da det er et hoved-arbejdsfelt for DN.
DN skal efter min vurdering klart lægge pres på, at flest mulige midler fra landbrugsstøtten overføres fra søjle 1 (den direkte produktionsstøtte til landmændene, som hidtil har været uden forpligtelser) til landdistriktsprogrammerne i søjle 2. Dermed får man en mere tidssvarende pg naturvenlig landbrugsstøtte.
DN skal i endnu højere grad i medierne, overfor ministre og myndigheder forklare den værdi, som landdistriktsmidlerne har for natur, miljø og lokalbefolkningen.
Det er rigtigt, at EU’s landbrugsstøtte for perioden 2014-2020 forhandles netop nu i Bruxelles i Europa-Parlamentet og i de 27 EU-lande, under navnet CAP-reform (Common Agricultural Policy). CAP-en er jo én af de væsentligste drivkræfter bag beslutninger, der påvirker de europæiske landskaber.
Her kæmper DN på lige fod med andre NGO-er – i samarbejde med det danske EU-formandskab, og i Bruxelles – og tillige i regi af European Environmental Bureau (EEB), hvor DN´s direktør, René la Cour Sell, er vicepræsident.
EEB lægger et stort pres for at få en grønnere landbrugsstøtte. Senest har René holdt møde med Nicolai Wammen om EU's budget. Desuden er DN i dialog med Fødevareministeriet om en grønnere landbrugsreform.
Som jeg tidligere har nævnt, så var jeg én af fortalerne for, at vi fik taget initiativ til den indsamling og præsentation for det danske samfund af de nøgterne data, der ligger bag ”Sådan ligger landet”.
Du spørger om min mening om processen bag DN´s landbrugspolitik (Fremtidens Landbrug i balance med Natur og Miljø). Sådan som jeg erindrer forløbet, så blev DN´s landbrugsnetværk og afdelingerne vel i rimeligt omfang hørt om udkastet, der startedes i Sekretariatet.
Men dit sidste spørgsmål, Torkild, får mig til nævne, at jeg blandt mine visioner har, at vi i DN fremover, for en del af DN´s politikkernes vedkommende, med stor fordel burde starte – men også revidere – politikkerne ved at lade dem fagligt (og folkeligt) forberedes i en tidsbegrænset ad hoc arbejdsgruppe.
Umiddelbart efter Sekretariatets udspil forestiller jeg mig således nedsat en arbejdsgruppe på f. eks. 6-8 personer af særligt kvalificerede, sagkyndige og praksisorienterede personer blandt vores rigtig mange aktive medlemmer. Efter nogle måneders indsats skal arbejdsgruppens udkast så forelægges FU med henblik på politiske justeringer og efterfølgende høring og endelig vedtagelse i foreningen.
Med en sådan fremgangsmåde – der indebærer en helt ny inddragelse af særligt indsigtsfulde DN-medlemmer - sikrer vi, at DN politikker får mere ”kød og blod” og en engagerende, foreningsmæssig forankring, end vi efter min vurdering hidtil har set i en del af de foreliggende DN-politikker.
Afslutningsvis vil jeg minde dig om, at DN jo netop for nyligt, nemlig 2. marts, sammen med DOF, det Økologiske Råd og EEB var medarrangør på en stor konference om EU's landbrugsstøtte d. 2. marts på Christiansborg med Mette Gjerskov og flere MEP-ere.
Men kom endelig tilbage, Torkild, hvis du vil udveksle flere synspunkter om dette vigtige emne.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul
SvarSletDet er vel resultaterne der tæller. Du er stad
igvæk af den opfattelse at DN gjorde det godt i 2006 og de efterfølgende år. Denne selvforståelse bekymrer mig, fordi DN ikke opnåede nogle resultater, og du ikke dokumenterer hvad DN gjorde og hvem der gjorde hvad og hvornår. Jeg undersøgte vha AU DN's indsats i medierne i primetime. Måske det ikke var godt nok. Men resultatet af DN´s spor i disse medier var yderst pauvert! Hvis ikke DN´s politiske ansvarlig FU og vicepresident, medarbejdere mm. ikke erkender et eller andet herom og lærer heraf for at gøre det bedre næste gang, hvordan skal vi/naturen så få glæde af disse midler. Hvis du synes måske er godt nok, skal jeg på naturens vegne beklage dette.
Angående din opfattelse af graden af indragelse af landbrugsfagligt netværk ved landbrugspolitikken udformning sidste gang, synes jeg du skal spørge om landbrugsfagligt netværk er af samme mening.
mvh
Torkil Forman
Kære Torkil !
SvarSletNej, jeg er da på ingen måde glad for DN´s manglende resultater på landbrugsområdet i årene efter 2006.
Men jeg vil heller ikke være negativ over for de personer, der fra DN´s politiske ledelse og Sekretariatet har ført forhandlingerne med landbrugets folk, da situationen formentlig ikke altid har været nem.
På din foranledning kan jeg her åbent orientere dig om, at jeg som vicepræsident ALDRIG har fået opfordring til at være med til præsidentens jævnlige møder med landbruget top.
Det er ikke uden grund, at jeg af og til taler om behovet for ”mere vi – og mindre jeg”.
I lighed med min halvfætter (grandfætter) Kjeld Hansen er jeg af den opfattelse, at landbruget i det danske samfund får en positiv særbehandling i sammenligning med andre erhverv. Og jeg er enig med Kjeld i, at landmandens natur- og miljømæssige ansvar er så stort, at landmanden burde have en autorisation (se Jyllands-Posten, debat, 10. marts), der i tilfælde af gentagne eller grove lovovertrædelser skulle kunne bortfalde.
Som jeg før har påpeget, så er det oprørende, at landbruget endnu i mange år efter reglernes vedtagelse i skønsmæssigt mindre end 50 % af tilfældene respekterer de dyrkningsfrie 2 meter bræmmer omkring fortidsminder. Og tilsvarende er det i hvert fald i Jylland skønsmæssigt mindre end 60 % af gylletankene, som har den lovpligtige overdækning eller et flydelag.
Konkret har jeg i mit fritidsarbejde for DN normalt ikke kunnet følge med i - eller gribe ind i - hvordan f. eks. høringsproceduren for f. eks. landbrugspolitikken bliver udført i detaljer.
Vi medlemmer af FU er normalt henvist til at stole pål, at FU´s beslutninger - under præsidentens og direktørens daglige ansvar - mellem FU-møderne bliver effektueret af Sekretariatet.
De bedste hilsener
Poul
KÆRE Poul
SvarSletTak for respons. Prøv lige at læse spørgsmålene igen. De er konkre,så det skulle vel ikke være umuligt?
Hvis man analysere på tidligere tiders adfærd, kan der nædste gang opnåes resultater. Hvor meget synes du natur og miljø bør opnå af de midler der kan opnåes næste gang- dvs 2014-2020. Hvad vil du anbefale at gøre dennegang?
mvh
Torkil
mvh.
Torkil
Kære Thorkild !
SvarSletTak for dine uddybende spørgsmål.
Hvis du læser mine første svar, kan du se, at de også rummer en vurdering af den politiske virkelighed, landdistriktsprogrammerne opererer i som en del af CAP-en.
Resultatet – nemlig hvor mange penge der bliver til rådighed for natur – afhænger denne gang af den ”konvolut”, som Danmark får til landdistriktsprogrammer i den kommende periode fra 2014-2020.
Det er sådan, at EU’s kommende budget, hvis Kommissionens forslag godkendes, i den periode vil indebære et fald på 8 % i landdistrikts-ordningens finansiering.
Konkret mener jeg, at landdistriktsprogrammerne med fornuftige MVJ-ordninger (miljøvenlige jordbrugsordninger) kendt i udlandet som “agri-environmental schemes” kan gøre en forskel, når det gælder faldet i vores naturværdier (ikke altid det samme som biodiversitet).
Samtidig kan der skabes lokale fordele som jobskabelse. Men problemet er ofte, at landdistriktsprogrammer kræver national medfinansiering.
I en tid med lavvande i statskassen er vi derfor særligt udfordret.
DERFOR skal vi efter min vurdering i DN under CAP-forhandlingerne gå efter en overflytning af midler (”modulation”) fra søjle 1 til søjle 2.
Denne modulation bør være obligatorisk for medlemslande, med muligheden for at øge andelen, der “moduleres”, hvis medlemslandene ønsker at ØGE midlerne til landdistrikts-programmet.
Når jeg ikke i første omgang svarede dig på, hvor meget natur og miljø vi skal søge at opnå af landdistriktsmidlerne, var det fordi, jeg anså svaret for at være indlysende klart.
Mit svar er naturligvis SÅ MEGET SOM MULIGT.
Men vi skal først have bedre styr på, at pengene reelt går til natur.
Her ser jeg to veje:
A) Det minimumskrav på 25 %, som Kommissionen lægger op til, bør inkluderes som en artikel i landdistriktsreguleringen, og ikke bare være en del af præamblen.
B) EU Kommissionen lægger op til, at medlemslandene bør bruge minimum 25 % af landdistriktsmidlerne på miljøtiltag, inclusive MVJ.
Desuden mener jeg, at vi i DN bør gå efter, at mindst 50 % af landdistriktsmidlerne går til natur og miljøtiltag.
Det er ambitiøst, men det burde ikke være et helt urealistisk mål.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul tak for uddybende svar. Jeg forestiller mig også at FU i 2006 gik efter det maksimale, men opnåede snarest det minimale fordi andre var dygtige til lobbyarbejdet, med alt hvad det indebærer. Jeg spørger stadigvæk, hvorfor lykkedes det desværre så dårligt sidst? Hvis FU og den enlige "naturpolitiske" medarbejder som FU overlod alt arbejdet til sidst gjorde det så godt hun nu kunne,- hvilken ny, anderledes og bedre strategi har FU lagt denne gang. Det på basis af erfaringerne for sidst. Hvis FU altså har gjort sig nogle analytiske overvejelser herom.
SvarSletDengang kunne en "medie storm" måske have gjort landbruget og Venstre lidt urolige over at være alt for grådige. Men naturorganisationerne var i min optik og efter de undersøgelser jeg fik foretaget utrolig passive/uvidende om "det politiske spil.
Desværre er der ikke noget der sidenhen har vist at det nuværende FU har gjort sig nogle overvejelser og sat handlinger i gang.
Det er rigtig godt at "Sådan ligger landet" er blevet lavet. Men er det nok. Skal den ikke i spil. Jeg ahr undersøgt lidt om folketingsmedlemmer der har fået den har læst den. Om nogle har spurgt indtil pjecen. Nogle er ikke klar over olm de har fået den. Betydende medier som DR de store aviser mm. Har de bragt den i spil? Har den kortvarigt eller længerevarende været i primetime og være med til at sætte dagsordenen. Jeg har søgt efter det men synes ikke det er til at finde hvor og hvordan den har været fremme een dag, een uge.
Hvor er strategioen for at dette gode dokument skal være med til at skabe forståelse og hjælpe naturen frem?
Jeg håber naturligvis jeg tager fejl og FU vil dokumentere repræsentantskabets medlemmer om resultaterne og strategien, foranvendelsen af "Sådan ligger landet".
At L&F har en strategi for at beholde majoriteten af de modulerede midler, med det pres krævedygtigt landbrug lægger på L&F bør ingen være tvivl om. Hvad det betyder for DN og for naturen har FU naturligvis snakket om for længst. At Fu holder kortgene tæt til kroppen er også forståeligt. Men hvis FU ikke gør arbejdet ordentligt dengang og natursagen står næsten lige så tomhændet som sidst, bør de vel erkende dette og ....?
Eller hvad mener du?
mvh
Torkil Forman
Kære Poul
SvarSletHvad er din holdning til DN’s kontakt til omverden, Naturen og miljøproblemer er grænseoverskridende. Burde der ikke være en breder sammenarbejde med vores nabolande? F.eks. er NABU i Holsten interesseret i et sammenarbejde med DN Samrådene i Region Sjælland.
Med venlig hilsen
Michael Løvendal Kruse
Hej Poul!
SvarSletHer er et ret centralt naturpolitisk spørgsmål!
Kommunerne har haft det meste af ansvaret for natur og miljø i nogle år, d.v.s. siden amternes nedlæggelse.
Mener du, at naturansvaret også i fremtiden skal ligge hos kommunerne?
Hvis ikke, hvem skal så have det?
Hvad siger du til følgende model:
Kommunerne beholder naturansvaret, men der etableres en myndighed/instans, der kan følge dem ret tæt, og som kan pålægge dem at leve op ansvaret til ansvaret, hvis de ikke gør det.
Venlig hilsen
Poul Evald
Kære Torkil !
SvarSletTak for relevante synspunkter og spørgsmål.
DN´s Forretningsudvalg (FU) har ikke været involveret i en konkret evaluering af, hvordan DN kom igennem med sine ønsker i 2006. Som jeg tidligere har beskrevet, så har DN´s løbende kontakt med Dansk Landbrug (nu Landbrug og Fødevarer) samt Fødevareministeriet gennem de sidste 6 år udelukkende været varetaget af præsidenten og Sekretariatet.
Som du selv kan se af FU´s dagsordener, så har DN´s landbrugspolitik og CAP-ens mulige omfordeling af landbrugsstøtten til naturformål ikke for nylig været på et dagsordenpunkt under FU´s møder.
Men i realiteten er FU gennem arbejdet med aktivitetsplanen for 2012 (AP 2012) senest blevet orienteret om det forestående lobby-arbejde via teksten i delpunktet 2.2.1 Lobbyvirksomhed (under det overordnede punkt 2.2 Landbrug).
AP 2012 blev i sin helhed behandlet og godkendt af FU ved det ordinære møde 21. november 2011 – og for delpunkt 2.2.1 ´s vedkommende accepterede FU et ændringsforslag fra NFU (Naturfagligt Udvalg).
Hvad angår den samlede PR-indsats omkring publikationen ”Sådan ligger landet” så kan du under punkt 2.2.4 (Projektet Alle har ret til en rig natur) i AP 2012 bl. a. læse:
”DN har sammen med Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet besluttet i fællesskab at sætte ord og tal på, hvordan landbruget forvalter sit ansvar, og hvordan de bæredygtige alternativer ser ud.
De tre organisationer ønsker - gennem en koordineret kommunikations- og presseindsats baseret på fakta – at give naturen en stemme, at sætte fokus på, hvilke konsekvenser landbruget i sin nuværende form har for natur, miljø, mennesker og dyr og at vise de bæredygtige alternativer. ”
Det fremgår således, at DN´s Sekretariat i dette (flerårige) projekt indgår i et koordineret samarbejde med to andre organisationers sekretariater, hvilket i mine øjne begrænser FU´s muligheder for direkte indflydelse. Det burde dog ikke være et problem.
I de aktuelle forhandlinger om CAP-en (som sagkyndige tidligst forventer afsluttet omkring årsskiftet 2012-2013) ville jeg som præsident for DN bede om FU´s accept af, at vi i DN regi nedsatte en tidsbegrænset ad hoc arbejdsgruppe med særligt sagkyndige, praksisnære og engagerede medlemmer (som f. eks. dig), der kunne være kreative sparringspartnere for FU og Sekretariatet.
De bedste hilsener
Poul
Kære Michael !
SvarSletUmiddelbart virker det da sympatisk, at DN´s afdelinger i en stadigt mere international verden og i et stærkere EU på det personlige plan kunne udveksler erfaringer og inspiration med medlemmer i søsterorganisationer på den anden side af den nærmeste landegrænse.
Det dog min vurdering, at sådanne nye kontakter på tværs af landegrænser forinden bør drøftes i FU med henblik på, at vi i DN´s landspolitiske ledelse opnår enighed om de mest hensigtsmæssige rammer derfor.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul Evald !
SvarSletHele min erfaring - både fra mere end 20 år i den statslige centraladministration og nu fra livet på landet – tilsiger min ubetingede støtte til den model, som du beskriver til sidst.
Kommunerne kan godt beholde ansvaret for naturen, MEN for naturens og miljøets skyld bør der etableres et overordnet, offentligt kontrolorgan, der i armslængdes afstand kan garantere os alle en ensartet og retfærdig sikring af landskaberne, naturen og miljøet over alt i Danmark.
De bedste hilsener
Poul
Jeg er aldeles enig, Poul!
SvarSletNaturansvaret skal kombinere lokalt engagement og lokalkendskab med armslængdeprincippet.
Den offentlige kontrolinstans skal have mulighed for at pålægge kommuner at skærpe og effektivisere deres tilsyn og overvågning.
Jeg synes virkelig DN skal føre sig offensivt frem i denne sag.
Kære Poul Evald !
SvarSletDet glæder mig, at du også finder den sag værd at kæmpe for.
Hvis alt går vel, så bliver der nok at tage fat på efter næste weekend.
Pressemeddelelser gør det ikke alene.
De bedste hilsener
Poul
Kære Poul tak for svar som fortæller lidt mere om FU´s arbejde,-og ikke. Vi nærmer os afgørel-sens time.Men der er et stykke endnu.Spørgsmål og svar bliver lidt mere yddybende og lidt skarpere. Jeg vil kommentere på det du skriver så vi kan forstå emnerne bedre og blive lidt klogere. I DN Favrskov er vi ikke enige om alt, men vi er enige om at pakke tingene ud, og derved vurdere og handle.
SvarSletNedenfor er kommentarer og spørgsmål i kursiv:
DN´s Forretningsudvalg har ikke været involve-ret i en konkret evaluering af, hvordan DN kom igennem med sine ønsker i 2006. Som jeg tidli-gere har beskrevet, så har DN´s løbende kon-takt med Dansk Landbrug (nu Landbrug og Føde-varer) samt Fødevareministeriet gennem de sidste 6 år udelukkende været varetaget af præsidenten og Sekretariatet.
Hvorfor har vicepresident og FU ikke kommet med ønsker og synspunkter, på noget så vigtigt?
Som du selv kan se af FU´s dagsordener, så har DN´s landbrugspolitik og CAP-ens mulige omfordeling af landbrugsstøtten til naturformål ikke for nylig været på et dagsordenpunkt under FU´s møder.
Der er kamp om midlerne og det drejer sig om 1-2 milliarder. Landbruget mener pengene er deres så, derfor kæmper de med næb og hove. Jeg mener midlerne er hele landets, landska-bets, naturens og hele befolkningens. Naturen fik sidst højst et par "sølle" hundrede millioner. Hverken før eller senere gjorde vi befolkningen opmærksom herpå, så det gjaldede. Vi skal vinde mange flere til bedre natur og miljø. Det er bedrøveligt og frustrerende, når du skriver I ikke snakket om det i FU. Vi kunne få rigtig meget natur for alle de penge som vi overlader til ikke-naturfolkene, stort set uden "sværdslag".
Men i realiteten er FU gennem arbejdet med aktivitetsplanen for 2012 (AP 2012) senest blevet orienteret om det forestående lobby-arbejde via teksten i delpunktet 2.2.1 Lobbyvirksomhed (under det overordnede punkt 2.2 Landbrug).
AP 2012 blev i sin helhed behandlet og godkendt af FU ved det ordinære møde 21. november 2011 – og for delpunkt 2.2.1 ´s vedkommende accepterede FU et ændringsforslag fra NFU (Naturfagligt Udvalg).
Hvad angår den samlede PR-indsats omkring publikationen ”Sådan ligger landet” så kan du under punkt 2.2.4 (Projektet Alle har ret til en rig natur) i AP 2012 bl. a. læse:
”DN har sammen med Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet besluttet i fællesskab at sætte ord og tal på, hvordan landbruget forval-ter sit ansvar, og hvordan de bæredygtige alternativer ser ud.
De tre organisationer ønsker - gennem en koor-dineret kommunikations- og presseindsats base-ret på fakta – at give naturen en stemme, at sætte fokus på, hvilke konsekvenser landbruget i sin nuværende form har for natur, miljø, men-nesker og dyr og at vise de bæredygtige alter-nativer. ”
De 3 organisationer ønsker ........skriver du.
Men hvis ikke man har en strategi? Har lært af forløbet i 2006 er det vanskeligt at få øje på opnåelse af bedre resultater dennegang.
Hvordan ønsker FU atg agere for at opnå anstændige reulstater nu? For ikke at stå overfor en gentagelse?
Vi skal nå et langt bedre resultat for perioden 2014 - 2020! Det er ikke for mig afgørende hvem der sørger for at vores budskab kommer i medierne i primetime og derved lægger pres på politikerne og regeringen. Det vigtigste er, at de der ønsker at sidde i FU, være president og vicepresident, sørger for at vi opnår resultater. Det skaffer bedre miljø og natur samt flere medlemmer. Held og lykke til os alle med det stykke arbejde.
En aktiv frivillig, Torkil Forman DN Favrskov
Kære Torkil !
SvarSletTak fordi du sendte mig en separat mail med dine spørgsmål.
Den automatiske redigering her i bloggen betyder nemlig, at din KURSIVERING åbenbart totalt forsvinder, når dit indlæg lægges på bloggen.
Når det udelukkende har været præsidenten og Sekretariatets medarbejdere, som mellem FU-møderne har beskæftiget sig med mulighederne for omlægning af landbrugsstøtten, så skyldes det, at de øvrige medlemmer af FU (inklusive vicepræsidenten) er fritidsarbejdende hovedbestyrelsesmedlemmer.
Mens præsidenten og Sekretariatets folk i realiteten kan bruge 100 % af deres arbejdstid på en konkret opgave, så kan vi ulønnede medlemmer af FU vel næppe realistisk regne med at kunne bruge mere end 5-10 % af den tilsvarende tid. Og så er det vel endda højt sat.
Jeg er fuldstændig enig med dig i, at Landbrug og Fødevarer er bedre til både lobbyvirksomhed og kommunikation, end DN er. Og da ikke mindst når det gælder landbrugspolitik.
Men du må heller ikke glemme, at landbruget og dets organisationer altid har afsat langt større økonomiske og mandskabsmæssige ressourcer end DN til de opgaver.
Hvad angår de helt aktuelle forhandlinger om CAP-en (som sagkyndige tidligst forventer afsluttet omkring årsskiftet 2012-2013), så har jeg tidligere her på bloggen for dig skitseret, hvordan vi måske kunne tilføre DN´s indsats en saltvandsindsprøjtning og ny form.
Som præsident i DN vil jeg personligt bede om FU´s accept af, at vi i DN regi nedsatte en hurtigtsarbejdende ad hoc arbejdsgruppe med særligt sagkyndige, praksisnære og engagerede medlemmer (som f. eks. dig), der kunne være kreative sparringspartnere for FU og Sekretariatet.
Den mulighed tror jeg stadig på, og jeg mener, at sagen er så vigtig, at vi ikke har råd til alene blot at køre videre i det samme spor.
De bedste hilsener
Poul
Kære Povl.
SvarSletUanset hvad du lokker med overfor Torkil og andre der er engagerede og praktiske i landbrugets meritter - så har Ella den samme indstilling, men lover måske ikke så meget som du - hun har jo erfaringen herude fra - Se, jeg er uddannet landmand og har en lille gård og jeg taler med bønder hver dag og de er ganske fornuftige og fortjener lydhøre øren fra tid til anden - Det er den lille gruppe af industribønder, der sætter dagsordenen og det er dem der har valgt kamppladsen - Det er dem vi skal ta kampen mod løgnen og svineriet op med - Det gør Ella så dygtigt som nogen - Det er hende, der har formået at få diskursionen ind i folks stuer - Det er hende, der brænder igennem - det er hende, der har x-factor - Hun er husmandsdatter og har en snusfornuft og et bid i replikken som i ikke har og et netværk som er uvurderligt for konfrontationen mellem kravet til rent drikke vand og så landbrugets produktionsproces. Hun har denne friskhed, der appellerer til ungdommen - og hun er umiddelbar sympatisk og det er det der tæller - Med al respekt for jeres viden og klogskab egner den sig bedst i baglandet, hvorfra man kan hente vigtig information - men I er ikke gode i front og i matcher ikke Ella i gennemslagskraft og x-factor. Det vil med sikkerhed være et tilbageslag for DN hvis en af jer bliver valgt - Hvorfor ? Fordi i skal til at oparbejde troværdighed og danne netværk - hvilket jo er at spille bolden over på modstandernes bane - Lige nu er landbruget ved at etablere sig som et samfund i samfundet - hvor ingen andre end kapitalstærke organisationer og enkelt personer har adgang - derfor vil det være en katastrofe hvis Ella ikke bliver valgt
Jens Fisker
Forman i landbrugsfagligt netværk
Kære Jens !
SvarSletDet virker på mig lidt underligt, når du beskriver mit mulige tilbud om en ulønnet, tidsbegrænset indsats i en arbejdsgruppe som værende lokkende toner ?
Det er og bliver da hårdt arbejde – om end i en god sags tjeneste.
Men skulle FU´s udpegning af medlemmer til en sådan gruppe også falde på dig, så fornemmer jeg, at du er klar?
Selv om jeg ikke er søn af en husmand (min far var tjenestemand i statsskovbruget), så var både min morfar og farfar samt mine farbrødre og morbrødre gårdejere. Så jeg kender godt livet på landet.
Desuden er jeg nok vokset op under langt mere landlige forhold end de allerfleste.
Også i mit arbejdsliv har jeg haft rigtig meget samarbejde med landmænd, både som naturforvaltere og respekterede parter i større frednings- og naturgenopretningssager.
Da du, Jens, har valgt at være stiller præsidenten, så finder jeg det lidt svært at se bort fra, at du måske ikke er ganske objektiv i dine vurderinger af hendes to modkandidater.
Men jeg kan love dig, at du tilfreds kan se fremtiden i møde med mig som præsident i DN.
De bedste hilsener
Poul
Biodiversitetsforum
SvarSletI et debatindlæg i Politiken i dag kritiserer jeg Naturstyrelsen for, i et notat til Vildtforvaltningsrådet ikke at tage hensyn til biodiversiteten ved at gennemføre flisning i et Natura2000 område, til skade for udpegningsarterne. På mødet i rådet den 14.12.2011 tog DN ikke direkte afstand fra notatet men efterlyste i generelle vendinger strammere regler for driften af statens skove. Herved sanktionerede DN en praksis, der strider mod EU's Fugledirektiv og dermed også i mod den biodiversitets beskyttelse, som DN kæmper for i andre fora.
Sammensætningen af Vildtforvaltningsrådet, der har flere medlemmer med jagtindustrielle interesser, er efter min opfattelse ikke det rette forum for diskussioner om den generelle biodiversitetsbeskyttelse.
1. Finder du, at Vildtforvaltningsrådet er det rette forum for rådgivning til miljøministeren om bevarelsen af den danske biodiversitet?
2. Finder du, at Vildtforvaltningsrådets kommissorium gør dette råd til et passende forum for beskyttelse af rødrygget tornskade, hassel- og birkemus samt udlægning af vildtagre i skove?
3. Finder du, at DN bør slå et slag for oprettelsen af et nyt Naturbeskyttelssråd eller Biodiversitetsforum for at styrke chancerne for at nå de meget ambitiøse biodiversitetsmål, der er sat for 2020?
Kære Søren !
SvarSletMed forbehold for at jeg ikke har kunnet få fat i Politiken i dag og dermed læse dit debatindlæg, så kan jeg svare følgende.
Det er rigtigt, at Vildtforvaltningsrådet (VFR), 14. december 2011, drøftede et notat om skovning i fuglenes yngletid, som Naturstyrelsens jurister havde udarbejdet. Det er også rigtigt, at et enigt VFR tog til efterretning, at styrelsens fortolkning af bestemmelserne som udgangspunkt ikke forhindrer almindelig skov- og landbrugsdrift.
Men som den eneste af VFR medlemmerne fremførte jeg kravet om, at man i statens skove indførte strammere regler for driften med f. eks. forbud mod renafdrift i yngletiden.
Vicedirektør Agnete Thomsen forsikrede os herefter om, at man i statens skove gør meget for at sikre en fornuftig drift også i forhold til beskyttelsen af fuglene. Bl.a. er skovene certificerede, og der udarbejdes pas-på-kort med udpegning af konkrete steder m.v., der skal passes særligt på.
På den baggrund fandt jeg det ikke formålstjenligt, at jeg som DN´s repræsentant tog direkte afstand fra notatet. Og jeg har vanskeligt ved at se, at DN´s markeringer sanktionerer en praksis, snarere tværtimod.
Og til dine konkrete spørgsmål har jeg følgende svar:
1.Eftersom det af miljøministeren nedsatte VFR ifølge jagtloven er ”rådgivende for ministeren i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning” , så er VFR naturligvis ikke det tilstrækkelige forum for eventuel rådgivning af miljøministeren om hele det samlede spektrum af dansk biodiversitet.
2. VFR har reelt beskæftiget sig med adskillige af de emner, som du nævner, og som rådgivende forum har rådet til spørgsmål vedrørende pattedyr og fugle trukket på supplerende ekspertise fra DMU (DCE), der normalt sidder ved med møderne. Aktuelt er der i mine øjne ikke noget aktuelt eksisterende alternativ til VFR.
3. Personligt har jeg nok mest den holdning, at NU skal der handles for at nå biodiversitets-målene i 2020. Vi skal efter min vurdering passe på med ikke at skabe nye konstruktioner, der uden handlekraft i stedet kommer til at virke som syltekrukker og ineffektive diskussionsklubber.
En genskabelse af et egentligt naturbeskyttelsesråd synes jeg derimod fortjener seriøs overvejelse.
De bedste hilsener – også til Gudrun !
Poul
Jeg ser stadig ingen forskel i meninger mellem kandidaterne - Intet de to mod kandidater stiller op som deres kernepunkter, skiller sig ud fra Ella Marias holdninger. Der er reelt ingen forskel - Forskeller er at Ella har x-factor og skiller sig derved ud - og kære venner er det hele så ikke fedtet ind i personfnidder fra din side Povl Hald.Træk dig mens anstændigheden stadig er i behold.
SvarSletJens Fisker.
Kære Jens Fisker !
SvarSletSom sagt respekterer jeg, at du er stiller for Ella Maria, og at du også berømmer fortrin, som hun i dine øjne har.
Men både fra et klart flertal af de folkevalgte i Forretningsudvalget og fra mange delegerede i Repræsentantskabet har jeg fået så seriøse og velbegrundede opfordringer til at stille op, at jeg føler det som min pligt at kandidere til præsidentposten.
Og jeg gør det ikke for min egen, men for DN´s, naturens og miljøets skyld.
De bedste hilsener
Poul Hald
Kære læsere på denne blog !
SvarSletLad mig stilfærdigt orientere om, at der I AFTEN, torsdag, den 22. marts, straks efter de regionale nyheder kl. 1930 på TV2 MIDT/VEST bringes en portræt-udsendelse med mig som naturmennesket.
De bedste hilsener
Poul
PS. For mig er det en ære, at portrættet bringes i denne serie efter et tilsvarende portræt af min gamle lærer Bent Lauge.
Kære læsere på bloggen !
SvarSletJane og jeg kører nu her midt på fredagen, den 23. marts, til Skærbæk for at deltage i det traditionelle møde mellem FU og Samrådsformændene i aften forud for Repræsentantskabsmødet i morgen, lørdag.
Derfor når jeg IKKE at svare på flere spørgsmål i denne omgang.
Men jeg vil benytte lejligheden til varmt at takke alle for en engageret og sober debat, som vi vist alle er blevet lidt klogere af.
De bedste hilsener
Poul