Et stærkere og mere engagerende DN

Kære Venner i Danmarks Naturfredningsforening !

Velkommen til min blog, hvor jeg glæder mig rigtig meget til at besvare jeres spørgsmål, ligesom jeg ser frem til frugtbar, faglig og naturpolitisk dialog.

Når jeg som ét af mine udtryk i denne nødvendige valgkamp går ind for: ”mere vi – og mindre jeg”, så skyldes det naturligvis, at jeg finder det vigtigt at styrke sammenholdet og solidariteten i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Vi skal blive bedre til at lære at stå sammen og bruge hinanden som gode holdspillere eller evt. koordinerede individualister – i vores fælles kamp for landskaberne, naturen og miljøet.

Vi bør for eksempel fortsat spørge os selv, om det altid er det bedste for DN, at kun ganske få personer fra centralt hold normalt står bag DN´s budskaber til medierne.

Jeg tror, at vi ville få et stærkere og mere engagerende DN, hvis vi fungerede med et bredere hold – samt accepterede kvalificerede, individualistiske præstationer i den fælles sags tjeneste.

Et eksempel:

For en uge siden informerede fødevareminister Mette Gjerskov i Jyllands-Posten om, at nu ville hun med nye regler i høring give danskerne fri adgang til de 10 meter brede dyrkningsfri randzoner omkring 25 000 km vandløb og søer.

Ministeren skrev også, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti tidligere havde vedtaget en særregel, der ikke gav adgang til de nye randzoner ved vandløb og søer.

Jeg har gjort mig til talsmand for, at DN tager naturens parti – og skal være uafhængig af partipolitik.

Personligt undrede jeg mig over, at den nye minister ville gøre adgang og naturens følsomhed til et partipolitisk emne.

Og jeg ventede spændt på omverdenens reaktioner på, at den nye regering nu således i et snuptag og uden problematisering åbnede for fri adgang til søbredder og vandløbsbredder.

Naturtyper, der flere steder i Danmark er blandt de biologisk set mest følsomme og sårbare for bl. a. mange ynglefugle, odder og især mindre arter af pattedyr. Derfor har der også altid i NBL´s adgangsbekendtgørelse (§§ 8 & 19) været et totalt forbud året rundt mod offentlighedens færdsel og ophold i rørskov, der vokser op sådanne steder.

Protesterne udeblev heller ikke. Og flere læserbreve spurgte til, hvorfor DN og andre grønne organisationer ikke gik til forsvar for naturen?

I dagens udgave i Jyllands-Posten, 16. februar, kommer så nu endelig et fælles svar (som kom de fra Rip, Rap og Rup) fra henholdsvis DN´s, Dansk Ornitologisk Forenings og Friluftsrådets direktører, der forsikrer omverdenen om, at de nye regler slet ingen problemer indebærer for naturværdierne.

I dette konkrete eksempel synes jeg, at det er ærgerligt, at vi IKKE fra DN´s side, både som landets største, grønne organisation og under henvisning til, at vi altid sætter beskyttelsen over benyttelsen giver udtryk for en mere nuanceret og selvstændig holdning til de nye regler, hvor vi bl. a. burde tage højde for Natura 2000 områder og andre særligt sårbare områder.

Også fordi netop diskussionen om publikums adgang ved vandløb for en del år siden i Forretningsudvalget (FU) nærmest konkluderedes med, at DN ikke kunne gå ind for en generel adgang til vandløbenes bredder, men snarere burde basere evt. øget adgang på konkrete vurderinger af de specifikke vandløbs sårbarhed.  

Afsluttende er jeg af den personlige opfattelse, at Fødevareministerens høringsudkast om de dyrkningsfri randzoner er for vigtigt til alene at blive behandlet af sekretariatet og præsidenten.

Det burde forelægges og behandles af FU – i det mindste i en elektronisk høring – inden DN senest 24. februar afgiver sit høringssvar til fødevareministeriet.

Altså endnu engang ser jeg behov for ”mere vi – og mindre jeg”.


Poul Hald